Folkemødet 2018

Folkemødet: Dét blev der sagt om ledelse

By Henriette von Essen-Leise Christian Kofoed-Enevoldsen Jakob Westh

Folkemødet 2018 er slut for i år, og ledelse i det offentlige var i den grad til debat, ikke mindst på Ledelsesscenen.

For første gang fik ledelse sin helt egen scene på det netop afholdte Folkemøde 2018. Ledelsesscenen, som blev til i et samarbejde mellem Mercuri Urval, KL, Lederne, Djøf og Mandag Morgen, var gennem hele Folkemødet fyldt med gode debatter om samfundsledelse, personligt lederskab samt de aktuelle udfordringer og muligheder, der er, ikke mindst i offentlig ledelse i dagens Danmark.

Den originale artikel kan læses her på DenOffentlige.dk

De mange debatter

På tværs af mere end 20 debatter stod det klart, at ledelseskommissionens arbejde og den kommende sammenhængsreform fokuserer på 'borgeren i centrum'. For offentlige ledere betyder det ifølge politikerne, lederne og meningsdannerne en række forhold.

For det første at offentlige ledere skal kunne operere i høj kompleksitet. Mange interessenter, tværgående samarbejde og samskabelse og 'ingen nemme løsninger' er allerede ved at blive en fast bestanddel af de offentlige lederes hverdag.

For det andet bliver det afgørende, at den enkelte leder søger og finder sit personlige lederskab. Når bølgerne går højt og forandringernes vinde blæser, så er det afgørende, at man har en sikker havn i sig selv.

For det tredje er der relationen og samarbejdet mellem den politiske styringsledelse og den administrative forvaltningsledelse. Hos os i Mercuri Urval kalder vi det at 'afstemme ledelsesrummet'. Det lyder let, men er i praksis meget svært. De politisk styringsansvarlige har netop ansvaret for at sætte mål og retning for forvaltningernes embedsmænd og driftsansvarlige ledere. Samtidig skal alle offentlige ledere kunne sætte meningsfuld retning via en klar vision for deres organisation og være synlige og tilgængelige både ind- og udadtil.

Hvem sagde hvad – især om ledelsesudvikling og samskabelse

Innovationsminister Sophie Løhde løftede lidt af sløret for regeringens udspil om den sammenhængsreform, som kommer til efteråret, og KLs formand Jacob Bundsgaard og regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen fra Region Hovedstaden udfordrede ministeren på ikke at lave indgreb, der detailregulerer det decentrale styringsniveau.

De mange politikere, der deltog på Ledelsesscenen, var meget opmærksomme på, at de også havde et behov for at have en bedre følelse med de ledelsesmæssige udfordringer, der ligger i at udmønte deres ofte lidt for situationsspecifikke beslutninger. Her pegede flere på, fx. Pernille Beckmann, Borgmester i Greve, at mens der er behov for bedre ledelsesuddannelser til forvaltningsledere, er der også behov for lederuddannelse til politikerne for at få samspillet mellem den politiske og den driftsmæssige ledelse til at fungere bedre.

Et centralt begreb var her at søge at gå fra teoretisk funderet lederuddannelse til praksisorienteret lederdannelse, hvor fokus er på daglig træning frem for abstrakt ledelsesteorier.

Stadsdirektøren fra Odense, Stefan Birkebjerg Andersen, pegede på, at valg af lederuddannelser ofte var en slags overspringshandling. Det er bedre at gå helt tæt på den enkelte leder og understøtte denne i at etablere et stærkt personligt ledergrundlag. Netop det som Ledelseskommissionen har påpeget som et værktøj til at holde lederne fast på deres ansvar for at fylde deres lederrolle og udvikle sig i deres lederskab.

Adspurgt om vigtigste ledelsesmæssige fokus hos egne ledere svarede Finansministeriets departementschef Martin Præstegaard, at han efterspørger evnen til at se udad og nedad. Spændende toner fra Finansministeriet.

Endelig blev samskabelse debatteret i et ledelsesmæssigt perspektiv. Alle var enige om, at det er nøglen til at sætte borgeren i centrum og lave mere for mindre. Det gælder samskabelse mellem forskellige enheder i den offentlige sektor, hvor den ofte meget siloorienterede og relativt kortsigtede bevillingsstruktur og målingskultur ikke er til megen hjælp. Og det gælder ikke mindst ledelse af samskabelse mellem forskellige sektorer og civilsamfundet, som kalder på og kræver bedre dialog og en tydelig forventningsafstemning mellem parterne.

Vi ses i 2019

Hovedkonklusionen fra debatterne på årets Ledelsesscene er, at:

  • Offentlig ledelse kræver bedre afstemning mellem det politiske styringsniveau og det forvaltnings- og driftsmæssige ledelsesniveau.
  • Ledelseskommissionens anbefalinger om at sætte borgeren i centrum ved i højere grad at fokusere på den enkelte leders ledelsesrum er ikke noget nyt, men bliver stadig mere relevant.
  • Ledelsesudvikling er et praksisnært arbejde, som snarere end teoretisk analysearbejde kræver træning, refleksion samt evnen til at tilpasse egne ledelsesmæssige indsatser ift. ønskede effekter og resultater.

Vi konkluderer, at god ledelse er afgørende for både offentlige og private virksomheder og bliver ikke mindre vigtigt i fremtiden. Med ledelseskommissionens rapport og den kommende sammenhængsreform – begge peger på borgeren i centrum og mere for mindre – kræver det et stærkt offentligt ledelsesmæssigt fundament. Vi står klar til at diskutere, hvordan det udvikles og håber på mange spændende dialoger frem til næste års Folkemøde, hvor vi vil arbejde stærkt på at genskabe Ledelsesscenen. Tak for et forrygende Folkemøde 2018.


  • Ledelse
  • Offentlig ledelse
  • Samskabelse
  • Folkemødet 2018