Samtykke til behandling af oplysninger

Samtykke til at behandle personoplysninger i forbindelse med Executive Search og Professional Recruitment-processer

Du accepterer hermed, at virksomheder i Mercuri Urval-koncernen (”Mercuri Urval”) kan behandle dine personoplysninger i forbindelse med din deltagelse i en Executive Search eller Professional Recruitment-proces. For yderligere oplysninger om ”Mercuri Urval-koncernen” henvises til: https://www.mercuriurval.com/global/contact/find-us/

Mercuri Urval er en førende international Executive Search og Professional Recruitment-virksomhed. Hvert år hjælper vi mere end 3.000 kunder i 60 lande med at finde de rette ledere og de bedste talenter. For at vi kan tilbyde dig at være kandidat i en Executive Search eller Professional Recruitment-proces, har vi behov for at behandle karriererelaterede oplysninger om dig, Det betyder, vi har brug for at behandle dine personoplysninger til følgende formål:

Formål med behandling

  • Den specifikke Executive Search eller Professional Recruitment-proces, som du vælger at være en del af, og som Mercuri Urval gennemfører på vegne af en kunde.

Kategorier af omhandlede personoplysninger

  • Kontaktoplysninger som eksempelvis navn, e-mail og telefonnummer osv., karriererelaterede oplysninger så som ansættelseshistorik, uddannelse og CV samt karriererelaterede oplysninger, du har givet videre til vores konsulenter under forløbet samt i interview.

Følsomme oplysninger - som ikke må uploades

Vi må ikke behandle følsomme oplysninger, så derfor beder vi dig om ikke at indtaste eller uploade følsomme personoplysninger, det vil sige oplysninger vedrørende etnicitet, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, genetiske data, biometriske data, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, seksuel orientering eller helbredsoplysninger. Hvis vi bliver opmærksomme på, at sådanne data eksisterer, fjerner vi dem.

Du bedes også undlade at angive referencepersoner i de dokumenter, som du uploader.

Hvem har adgang til dine personoplysninger, og hvor behandler vi dine oplysninger?

De personoplysninger, du vælger at videregive, bliver behandlet af Mercuri Urval. Det faktum, at Mercuri Urval er en global virksomhed, betyder, at dine oplysninger kan blive behandlet i et hvilket som helst land, som Mercuri Urval arbejder i, herunder lande uden for EU/EØS. Du giver derfor også dit udtrykkelige samtykke til, at denne databehandling finder sted. I overensstemmelse med GDPR skal vi gøre dig opmærksom på den risiko, at der kan gælde andre lovgrundlag vedrørende beskyttelse af persondata i lande uden for EU/EØS. Mercuri Urval behandler imidlertid dine data på samme sikre måde alle de steder, vi arbejder - i alle lande i verden.

De virksomheder, der yder IT-support til Mercuri Urval, har også adgang til oplysningerne, da de agerer som databehandler i henhold til Mercuri Urvals instruks og på baggrund af en databehandleraftale.

Yderligere modtagere af personoplysninger

Du samtykker ligeledes til, at dine personoplysninger bliver behandlet og videregivet til Mercuri Urvals kunde i denne specifikke opgave. Hvis kunden i denne opgave er hjemmehørende uden for EU/EØS, giver du hermed udtrykkeligt samtykke til, at den overførsel finder sted. Når dine personoplysninger er videregivet til vores kunde, bliver denne ansvarlig for dine personoplysninger som uafhængig dataansvarlig, og dine personoplysninger lagres i henhold til den respektive virksomheds persondatapolitik.

Varighed af behandlingen

Vi lagrer kun dine personoplysninger så længe, det er nødvendigt under hensyntagen til formålene med behandlingen. Du kan til enhver tid vælge at trække dit samtykke tilbage ved at kontakte Mercuri Urval, og vi vil slette dine personoplysninger.

De personoplysninger, du vælger at videregive i forbindelse med denne Executive Search eller Professional Recruitment-proces vil blive opbevaret af Mercuri Urval i en periode på:

  • 6 måneder efter afslutning af processen, hvis du ikke ansættes via processen
  • 24 måneder, hvis du ansættes via processen – for at gennemføre Mercuri Urvals opfølgningsprocedure.

Hvor lagrer vi dine personoplysninger?

Mercuri Urval lagrer de behandlede personoplysninger hos:

Advania Sverige AB
Fredsborgsgatan 24, SE-117 43 Stockholm
www.advania.se

med hvem Mercuri Urval har indgået en skriftlig databehandleraftale, der sikrer, at vores databehandler handler i henhold til Mercuri Urvals instruks.

Tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger

Mercuri Urval er ansvarlig for løbende at implementere de nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et passende sikkerhedsniveau, der imødekommer kravene til de til enhver tid gældende bestemmelser for personoplysninger.

Dine rettigheder, når du lader Mercuri Urval behandle dine personoplysninger

For Mercuri Urval er det meget vigtigt, at vi skaber tillidsfulde forhold til de personer, hvis personoplysninger vi behandler - at vi beskytter din integritet og giver dig kontrol over dine personoplysninger.

Du kan til enhver tid kontakte Mercuri Urval for at anmode om, at dine personoplysninger bliver slettet, hvis du ikke ønsker, at de skal behandles af os længere.

Du kan til enhver tid kontakte Mercuri Urval for at anmode om at få adgang til eller hente dine personoplysninger - og hvis de personoplysninger, vi har og behandler om dig, er urigtige eller ufuldstændige, kan du bede os om at rette dem.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os ved hjælp af de kontaktoplysninger, der er angivet nedenfor.

Retningslinjer for klager

Hvis du ønsker at indgive en klage hos en tilsynsførende myndighed, kan du vælge at kontakte den svenske databeskyttelsesmyndighed, der er ledende tilsynsmyndighed for Mercuri Urval:

Integritetsskyddsmyndigheten (IMY)
Box 8114, 104 20 Stockholm, Sweden, www.imy.se
Phone: +46 08-657 61 00
Email address: imy@imy.se

– eller du kan vælge at kontakte din lokale databeskyttelsesmyndighed.

Kontaktoplysninger

Hvis du har spørgsmål, eller hvis du gerne vil udøve de rettigheder, der er angivet ovenfor, kan du kontakte os på: gdpr.int@mercuriurval.com

Dataansvarlig:
Mercuri Urval KMR AB
Sveavägen 24-26, 111 57 Stockholm, Sverige
www.mercuriurval.com

Hvis du ikke giver samtykke til behandlingen af dine personoplysninger i overensstemmelse med det, der er angivet ovenfor, kan du ikke få lov til at registrere dine personoplysninger.