Afdelingsleder for botilbud til Elleslettegård

Elleslettegård

Sted: Vedbæk / Danmark

Ansøg senest: 2026-04-08

Publiceringsdato: 2026-03-11

Referencenr.: DK-10993

Vil du være med til at gøre en konkret og livsforandrende forskel for unge mennesker med særlige behov?

Vi søger en afdelingsleder til vores botilbud og tilbyder en spændende mulighed til dig, som vil være med til at lede en helt særlig arbejdsplads, hvor faglig udvikling, humor, trivsel, helhedstænkning og samarbejde går hånd i hånd.

Velkommen til Elleslettegård – vil du være en del af vores enestående arbejdsplads?

Elleslettegård er en anerkendt selvejende institution for unge mellem 17 og 30 år med særlige behov. Vi ligger i et naturskønt område i Vedbæk, hvor vi i botilbuddet har bofællesskaber og fleksible boliger for 33 unge og i vores dagtilbud tilbyder vi beskyttet beskæftigelse og en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Vi arbejder ud fra et pædagogisk helhedssyn med KRAP som fundament. I de senere år har vi udviklet og styrket vores faglige tilbud samt renoveret og optimeret vores fysiske faciliteter. Vi har fuld belægning og samarbejder med en lang række kommuner, fordi vores indsatser virker.

 

”Vi søger en lederkollega, som sammen med os vil udøve nærværende ledelse, understøtte faglig udvikling, og sikre fortsat høj trivsel hos vores dygtige og dedikerede medarbejderne. Den gode balance mellem udvikling, kvalitet, sikker drift og psykologisk tryghed skal fortsætte. Vores erfaring er, det både skaber resultater for vores beboere og sikrer, at medarbejderne har lyst til at bidrage og blive her. Vores ambition har hele tiden været at skabe de allerbedste betingelser for både beboere og medarbejdere, og det er vi lykkes med. Derfor drømmer vi om en kollega, som vil være en del af vores lederteam, og som kan supplere og komplementere os, så vi kan fortsætte arbejdet og den gode udvikling” fortæller forstander Heidi Andersen og afdelingsleder Trine Dyrholm samstemmende.

Om stillingen

Du bliver leder for et velfungerende botilbud og en del af Elleslettegårds ledelse, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med forstanderen og en afdelingsleder-kollega som har ansvaret for Uddannelses- og beskæftigelses- aktiviteterne. Lederteamet arbejder tæt sammen og på tværs ud fra en helhedsorienteret og transparent tilgang, og det forventer vi også af dig.

 

Som afdelingsleder for botilbudsområdet vil du få pædagogisk og personalemæssigt ansvar for ca. 25 medarbejdere. Det indbefatter ansvaret for den daglige drift og kvalitetsniveauet af vores tilbud og indsatser, og for at medvirke til udviklingen og den sammenhængende drift af hele Elleslettegård. Dine primære opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Lede, drive og udvikle botilbudsindsatserne og være med til at forme den strategiske retning og udvikling af området
  • Sikker daglig driftsledelse, inkl. styr på økonomi og ressourcer samt tæt samarbejde og dialog med medarbejdere, beboere, pårørende, myndigheder mv.
  • Lede og udvikle medarbejdere, fx gennem faglig sparring og kompetenceudvikling
  • Deltage i internt visitationsudvalg og sikre den rigtige sammensætning af beboere
  • Sammen med intern socialrådgiver at sikre systematisk dokumentation, opfølgning på handleplaner og et højt niveau på ensartede kerneydelser
  • Sikre sammenhængskraft og samarbejde både internt i ledelsesteamet, blandt medarbejderne samt med eksterne samarbejdspartnere.

Om dig

Som afdelingsleder skal du sikre, at medarbejderne har nogle tydelige rammer at agere inden for, men også forløse potentialet i den drivkraft, som findes overalt. Derfor søger vi en erfaren leder til botilbudsområdet, som kan vise vej, uden at tage hele styringen, og som kan sikre, at vores kerne- og driftsopgaver udføres sikkert og understøttes gennem udviklingen af de rigtige idéer og udviklingstiltag. Vores kommende kollega

  • Er en erfaren personaleleder med en relevant uddannelsesmæssig baggrund, evt. suppleret af en lederuddannelse
  • Har erfaring med driftsledelse, kerneydelser og økonomi/ressourcestyring fra botilbud, døgninstitution el. lignende,
  • Har arbejdet med faglig og (social)pædagogisk udvikling, og er i besiddelse af en stor faglig værktøjskasse. Har du erfaring med målgruppen kan det være en fordel.
  • Kan sætte meningsfuld og tydelig retning, samle folk og få følgeskab
  • Har godt overblik, kan håndtere pres, prioritere og træffe gode, solide beslutninger
  • Er relationelt stærk, nysgerrig og samarbejder åbent, ærligt, tillidsfuldt og konstruktivt
  • Hviler i sig selv, har overskud, godt humør og ser flere løsninger end problemer, uden at forklejne risici.

Vi tilbyder

En spændende lederstilling på en levende arbejdsplads med højt til loftet og gode resultater.  Vi er til for beboerne, og bruger vores faglighed og ekspertise til at udvikle og styrke dem. Vores resultater ses gennem vores mange kommunale samarbejder, og at vi har fuld belægning. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på at arbejde sammen og tværfagligt, hvor vi arbejder struktureret med faglig kompetenceudvikling, sjove sociale arrangementer og giver frihed under ansvar. Du bliver en del af et ambitiøst og idérigt lederteam og leder for en engageret og kompetent medarbejderstab. Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og kvalifikationer. Arbejdstid er 37 timer om ugen med fleksibilitet ift. mødetidspunkter. Du indgår i delt bagvagtsfunktion med resten af ledelsen.

 

Ansøgning og proces

Hvis du vil vide mere, vil vi opfordre dig til at læse i den uddybende kravprofil her. Elleslettegård samarbejder med Mercuri Urval om rekrutteringsforløbet, og der vil indgå test mellem første og anden samtale. Du er velkommen til at ringe til Mercuri Urvals konsulent Henriette von Essen-Leise på tlf. 2943 5048, forstander Heidi Andersen (3036 9341) eller afdelingsleder Trine Dyrholm (tlf. 6013 0050) for en fortrolig drøftelse.

 

Ansøgningsfristen er den 8. april 2026 kl. 9:00 og du kan uploade din ansøgning og CV under "Ansøg nu".

 

Ansøg nu

  • Et valg af køn er ikke obligatorisk, og ikke at foretage et valg vil ikke have nogen konsekvenser for dig i vores samarbejde. Disse data bruges kun til diversitetsovervågning: at skabe aggregerede statistikker vedrørende kandidaters diversitet i forhold til bestemte roller eller områder; gennemføre studier af ligebehandling; hjælpe kunder med at nå deres diversitetsmål; spore resultatet af vores arbejde med inklusion.
  • Vedhæft CV *
  • Vedhæft ansøgning
  • Dig i dag
Dig i dag
Hvor så du denne stilling?
  • Obligatorisk