Rummelig, robust og visionær direktør

Danske Hospitalsklovne - København


til Danske Hospitalsklovne

til Danske Hospitalsklovne

Danske Hospitalsklovne er en unik blanding af en artistisk institution og NGO.

Med 61 fastansatte hospitalsklovne er vi en af Danmarks største kunstneriske organisationer, og hvert år møder vi mere end 85.000 børn på alle landets hospitaler med vores særlige klovnemetode, hvor vi med fantasi, poesi og fortryllelse hjælper mange gennem en svær tid. 

Vores direktør gennem 10 år har søgt nye udfordringer, og derfor søger vi en rummelig, robust og visionær leder, som vil gå forrest i at videreudvikle vores organisation med respekt for, at vi er en både kreativ og forretningsorienteret organisation. Vi vil gerne gro og udvikle os - med respekt for hvem vi er og på en måde, som gør os bedre i arbejdet med børn, i samarbejdet med hinanden og vores mange samarbejdspartnere.

Du behøver ikke at tage en rød næse på, men det hjælper nogle gange….
At kunne forstå vores organisation og arbejde kræver nemlig, at du er rummelig, tør vende tingene om, og at der er højt til loftet i dit lederskab. Vi har de dygtigste klovne ansat, så det skal du ikke være. Til gengæld skal du have erfaring med at lede ildsjæle, kunstnere og ledere. Hvis du kan lave ballondyr, er det et plus, men vores kommende direktør skal helt sikkert mestre organisationsledelse, kunne styre den overordnede økonomi og ressourcer og have erfaring med forretningsudvikling og kommercielle partnerskaber. Du skal kunne få ting til at gro og også være vant til at stå i front, arbejde med strategi, eksekvere, og have taget livtag med forandringsledelse på en måde, som rykker en organisation sammen. 

Vi har skrevet et længere skriv om, hvem vi er, og hvem du helst skal være for at passe til os. Det kan du læse mere om her.

Vil du søge stillingen?
Hvis du mener, du er den rigtige direktør til os, vil vi rigtig gerne have din ansøgning og CV. Vi har valgt at samarbejde med Mercuri Urval. De er heller ikke klovne, men har lovet at hjælpe os med at finde den helt rigtige direktør. Hvis du synes, jobbet lyder spændende og har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til chefkonsulent Henriette von Essen-Leise på tlf. 2943 5048. Du er også velkommen til at kontakte bestyrelsesmedlem Kathrine Kirk Muff på tlf. 2040 6231.

Når du er klar, skal din ansøgning og CV uploades hos Mercuri Urval via søgefeltet på siden her (referencenummer: DK-08834) senest den 9. december 2021 kl. 9.

Vi afholder samtaler den 14. og 22. december. Mellem 1. og 2. samtale vil der forekomme test.  

Danske Hospitalsklovne logo

Om virksomheden

Hvis du vil vide mere om Danske Hospitalsklovne, kan du læse mere på www.danskehospitalsklovne.dk