Chef

Ikast-Brande Spildevand A/S - Ikast / Danmark


for Ikast-Brande Spildevand A/S

for Ikast-Brande Spildevand A/S

-

Du vil få ansvar for den daglige drift og ledelse af Ikast-Brande Spildevand med en bred opgaveportefølje, der indebærer ledelsesopgaver, teknisk projektledelse og økonomistyring – og rollen som ambassadør for Ikast-Brande Spildevand og hele Ikast-Brande Kommune.

Stillingen indebærer ikke kun driftsansvar for spildevandsområdet, men også samfundsvigtige strategiske projekter, der skal håndteres de kommende år. Her skal nævnes håndteringen af klimaudfordringerne (og de lovændringer og reguleringer, der følger med) og udarbejdelsen af ny spildevandsstruktur i Ikast-Brande Kommune. 

Det er således en både vigtig og attraktiv stilling, Ikast-Brande Spildevand her tilbyder.

Vores arbejdskultur er karakteriseret ved et stort fokus på kerneopgaverne, hvor vi finder stolthed ved at tænke langsigtet og være på forkant ved fremtidens muligheder og udfordringer. Der er i særlig grad et godt samarbejdsmiljø, der blandt andet giver langvarige ansættelsesforhold, dedikerede medarbejdere og en udpræget vilje til at få ting til at ske – det, vi i Ikast-Brande Kommune kalder ”hedekraft”.

I Ikast-Brande Spildevand har vi en gensidig forventning om, at den enkelte tør sætte sig selv og sine kvalifikationer i spil med henblik på at udfordre og opkvalificere opgavevaretagelsen. Ærlig og åben diskussion af forskellige perspektiver og løsninger på tværs indgår derfor naturligt i dagligdagen, uden at vi mister fokus på fremdrift og resultater.

Chefen vil få en central rolle i et bredt udsnit af opgaver, projekter og relationer. Det forventes derfor, at du som kandidat til stillingen har en tilsvarende bred erfaring og interesse – både i forhold til ledelse og stillingens små og store tekniske og økonomiske opgaver.

Chefen refererer til direktøren, der udgør det strategiske bindeled mellem bestyrelse og ejer – og Ikast-Brande Spildevand.

Hvis du vil vide mere

Læs mere om Ikast-Brande Spildevand A/S, chefstillingen og ansøgningsprocessen i det uddybende notat her

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Gajhede, Mercuri Urval, på telefon 2084 1030 eller e-mail: thomas.gajhede@mercuriurval.com. Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt, og Ikast-Brande Spildevand vil ikke blive orienteret uden forudgående aftale herom.

Søg stillingen

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-08788). Vi holder løbende samtaler.

Om virksomheden

Ikast-Brande Spildevand A/S er en moderne, veldrevet virksomhed, der varetager al drift, vedligehold, renovering og nyanlæg af det samlede kloaksystem i Ikast-Brande Kommune. Dvs. virksomheden håndterer et spildevandsopland på 2.800 ha med ca. 41.500 indbyggere og en række industriområder.

Ikast-Brande Spildevand A/S har 29 kompetente og engagerede medarbejdere. De fysiske anlæg består af tre renseanlæg, ca. 90 pumpestationer og næsten 1000 kilometer kloakledninger samt mere end 10.000 brønde og bygværker, og vi arbejder hver dag på at drive vores system bedst, billigst og mest fremtidssikret muligt til gavn for både mennesker og miljø.