Struktureret og kommunikativ stærk PA

CARE - København / Danmark


til CAREs internationale afdeling

til CAREs internationale afdeling

Hos CARE brænder vi for at finde løsninger og at hjælpe de mennesker, der er hårdest ramt af klimaforandringer.

Vi arbejder for at skabe en grøn og retfærdig verden til gavn for alle, men først og fremmest verdens fattigste og mest klimasårbare. Vores internationale programaktiviteter vokser i disse år, og vi har derfor brug for en effektiv og serviceminded PA, som kan supportere og understøtte vores internationale chef. 

Hos CARE er vi 47 medarbejdere, heraf er 20 medarbejdere en del af International Afdeling. Her er vi ansvarlige for og arbejder med vores programfaglige arbejde som er klimatilpasningsprogrammer og nødhjælp i Asien, Vestafrika og Østafrika.  Programarbejdet og styringen foregår i et tæt samarbejde med vores lokale partnere og landekontorer, mens selve projektimplementeringen især foregår via lokale partnere. International afdeling arbejder tæt med CARE International, som organisationen er del af. 

Jobbet som PA:  
Som PA bliver din primære opgave at assistere vores internationale chef og dermed at arbejde med en bred vifte af opgaver. Du vil have berøringsflader med kolleger i afdelingen og resten af huset og skal bl.a. varetage følgende opgaver: 

  • Mødeplanlægning, forberedelse og kvalitetssikring af materiale og opfølgning på afdelingsmøder, projektmøder og eksterne møder, herunder udarbejdelse af dagsordener og referater samt udarbejdelse af præsentationer.   
  • Udførelse af kommunikationsopgaver og sikre vidensdeling internt i afdelingen og resten af organisationen.
  • Løbende vedligeholdelse og strukturering af afdelingens projekt- og driftsdokumentation på SharePoint og andre platforme.
  • Research og indhentning af baggrundsmateriale m.v. til brug for den internationale chef og afdelingens arbejde. 
  • Div. typer analyseopgaver til brug for både strategiske, økonomiske, organisatoriske og udviklingsmæssige forhold i international afdeling.  
  • Koordinering og kvalitetssikring af afdelingens løn- og projektbudgetter.
  • Strukturering af processer i afdelingen samt koordinering med øvrige afdelinger om tværgående processer. 
  • Koordinering og dialog med vores mange in- og eksterne samarbejdspartnere. Arbejdssproget er engelsk.

For at blive PA hos os ser vi gerne, at du: 

  • Har min. 2-3 års erfaring med mødeplanlægning, forberedelse, opfølgningsopgaver og koordinering af processer
  • Er vant til at kommunikere og interagere med en bred vifte af interessenter
  • Har erfaring med at bruge din akademiske baggrund til forskellige former for analytiske opgaver
  • Er vant til at arbejde med organisatoriske og administrative processer og opgaver, fx ifm. større projekter
  • Har erfaring med og lyst til at arbejde med research og udarbejde oplæg på en bred vifte af opgaver
  • Har gode it-kundskaber og erfaring med Excel, Word, Power Point og SharePoint.
  • Har god økonomiforståelse og gerne erfaring med budgetter
  • Har en relevant kandidat- eller bacheloruddannelse fx international udvikling, statskundskab, CBS el. tilsvarende
  • Er flydende i mundtligt og skriftligt dansk og engelsk. Fransk vil være en fordel.

Vi forestiller os derfor, at du: 

  • Er god til at planlægge, arbejder struktureret og har sans for kvalitet og detaljer
  • Er omstillingsparat og fleksibel 
  • Er serviceminded, fleksibel og har et godt humør
  • Har et godt overblik, bevarer roen, og kan håndtere mange opgaver og deadlines 
  • Er selvstændig, initiativrig og tager ejerskab for dine opgaver fra start til slut
  • Er en holdspiller som er god til at samarbejde og danne relationer til andre
  • Har gode kommunikationsevner og kan navigere i en organisation med mange interessenter  

Vi tilbyder

  • Et spændende job i en dynamisk og internationalt anerkendt udviklingsorganisation.
  • Et job med afvekslende opgaver og gode læringsmuligheder.

CARE Danmark er en spændende arbejdsplads, hvor vi sætter pris på hinanden og et godt arbejdsmiljø. Du skal have lyst til at bidrage til dette, og samtidig skal du trives med at være en del af en organisation der er ambitiøs, nytænkende, og som samarbejder på tværs. 

Sådan ansøger du   
Upload en motiveret ansøgning og dit CV via søg-knappen (med reference nr: DK-08263).

Ansøgningsfristen er den 26. april 2021 kl. 12.00.

Første samtaler afholdes 10. maj og anden samtaler er planlagt til den 27. maj. Mellem første og anden samtale skal du være indstillet på at gennemgå et testforløb hos vores samarbejdspartner Mercuri Urval.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.

CARE ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold.

Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte international chef Lisbet Ilkjær på lilkjaer@care.dk eller på telefon +45 53 72 72 40.  

Om virksomheden

CARE er Danmarks grønne udviklings- og nødhjælpsorganisation, som verden over støtter de fattigste og mest klimaudsatte mennesker i at skabe sig et godt og værdigt liv. Med klimatilpasning, uddannelse, akut nødhjælp og hjælp til selvhjælp er vi til stede både før, under og efter katastrofen. Gennem bæredygtige løsninger med både lokale organisationer og store virksomheder skaber vi sammen en grøn og retfærdig verden for alle.  

CARE Danmark er en del af CARE International, der med sin tilstedeværelse i 93 lande er en af verdens største humanitære organisationer. I 2020 nåede CARE International ud til 92 millioner mennesker.