Group Quality Manager

Dragsbæk A/S - Vejen


Dragsbæk A/S

Dragsbæk A/S

Opbygning af koncernkvalitetsfunktion hos innovativ fødevareproducent

Brænder du for ledelse og fødevaresikkerhed i en moderne og innovativ organisation, hvor kvalitet og bæredygtighed er i højsædet? Dragsbæk A/S styrker koncernledelsen med en ambitiøs Group Quality Manager, der kan garantere kvaliteten af fremtidens bæredygtige fødevarer.

Opbygning og ledelse af koncernkvalitetsfunktion
Dragsbæk A/S har de seneste mange år vist en stor evne til at udvikle nye produkter og kommercialisere disse i særlig grad under Naturli’ brandet. Der er investeret i innovation og produktudvikling på både ingrediens- og produktniveau. Det betyder også, at der tages nye produktionsmetoder og ikke mindst andre ingredienser i brug end hidtil. Væksten i antallet af produktionssteder og kompleksiteten i produktprogrammet har øget behovet for at styrke kompetenceniveauet inden for kvalitet. Derfor søger vi nu en Group Quality Manager til Dragsbæk A/S med base på Grønvang i Vejen, som kan løfte og samle fokus på kvalitet på tværs af koncernen.

Du får direkte reference til CEO i Dragsbæk A/S, mens de kvalitetsansvarlige på de fem forskellige fabrikker i Jylland får reference til dig. Derudover får du et tæt samarbejde med bl.a. de enkelte fabrikschefer. 

Den primære opgave som Group Quality Manager bliver at bidrage til strategien og opbygge en koncernkvalitetsfunktion på tværs af Dragsbæks fabrikker, som sætter nye standarder for kvalitetsniveauet i forbindelse med den hastige udvikling af nye produkter inden for stadig flere fødevarekategorier. 

Derudover får du overordnet ansvar for følgende strategiske opgaver og ansvarsområder: 

  • Ledelse
  • Risikoprofiler på nye produkter
  • Kvalitetssikringsprocedure
  • Bindeled til den kommercielle forretning
  • Stakeholder Management
  • Sikring af kvalitetsniveau, herunder HACCP og BRC mv.

Om dig
Som Group Quality Manager hos Dragsbæk A/S trives du med et stort selvstændigt ansvar og høj grad af frihed. Du tænker analytisk og arbejder proaktivt. Du har et godt overblik, sans for detaljen og formår at bevare overskuddet i selv de mest intense øjeblikke. 

Du trives med en central position, hvor du bliver målt på din indsats. Du har god gennemslagskraft overfor en bred vifte af stakeholders i en kommerciel forretning, hvor innovation, kvalitet og effektivitet skal gå hånd i hånd. Du skaber følgeskab og højt engagement i en dynamisk hverdag og er motiveret af udsigten til forandringer. 

  • Du har minimum fem års erfaring med kvalitetsledelse fra en lignende stilling som Group Quality Manager eller kvalitetschef inden for fødevarebranchen
  • Minimum to års erfaring med ledelse af medarbejdere
  • Du har erfaring med udformning af risikoprofiler og kvalitetssikringsprocedurer
  • Solidt kendskab til kvalitetssystemer som minimum HACCPDu har formodentlig en relevant længere videregående uddannelse
  • Du har gode analytiske evner og et formidabelt overblik

Vi ser frem til at høre fra dig
Vi kalder ind til samtaler løbende. Upload derfor gerne CV og en kort ansøgning snarest muligt. Referencenummer DK-07750

For yderligere information eller spørgsmål kontakt venligst Mercuri Urval, konsulent Anette Dalum Normann på telefon +45 4052 9492. 

 

Om virksomheden

Dragsbæk A/S er en moderne fødevarevirksomhed med hovedsæde i Thisted i Nordvestjylland. 
Dragsbæk A/S beskæftiger omkring 300 ansatte og eksporterer til mere end 30 lande på verdensplan. Hos Dragsbæk A/S bryster de sig af at være eksperter på deres forretningsområder, og de deler viden og erfaring med deres kunder for at sikre fremskridt og vækst. Selskabet har siden 2006 haft den norske FMCG-koncern Orkla med over 40 mia. NOK i omsætning som majoritetsejer.