Sektorrådgiver til den danske ambassade i Indien

Udenrigsministeriet - Indien


Byudvikling med fokus på vand

Byudvikling med fokus på vand

Vil du bidrage til at styrke Danmarks relationer til Indien inden for den grønne vækstdagsorden og sikre bæredygtig byudvikling med fokus på vandsektoren?

Den indiske regering prioriterer byudvikling højt, herunder udvikling af vandsektoren. I forbindelse med den kraftige urbanisering er en af de største udfordringer vandforvaltningen og rent drikkevand til alle. I 2016 lancerede den indiske regering et ”100 Smart Cities-program”. En af de udvalgte byer var Udaipur i Rajasthan og i 2018 indgik Udaipur og Aarhus Kommune et myndighedssamarbejde. Som sektorrådgiver skal du facilitere, at de igangværende myndighedssamarbejder omsættes til konkrete aktiviteter, primært ved at bygge bro mellem det tekniske og politiske arbejde, men du vil også bidrage til at koble sektorsamarbejdet til dansk erhvervsliv, forskning og til relevante organisationer. Du har en relevant akademisk baggrund, god kulturforståelse og erfaring fra arbejde inden for vand og spildevand eller miljø generelt, og gerne i kontekst af byudvikling med projektledelseserfaring. Erfaringer fra arbejde inden for en politisk ledet organisation / offentlig forvaltning er en forudsætning og samt viden om politiske forhold, nationalt og globalt. Du taler og skriver engelsk på forhandlingsniveau.

Læs mere i den uddybende jobprofil her.

Tiltrædelse
1.  oktober 2020.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem staten og vedkommende faglige organisation. Du bliver ansat som specialkonsulent med mulighed for kvalifikationstillæg. Det er en forudsætning for ansættelse, at du bliver sikkerhedsgodkendt. 

Ansøgning
Ansøgningsfristen er tirsdag den 28. juli 2020 kl. 12.00 (dansk tid). Stillingen søges under ”ledige stillinger” på www.um.dk.

Mercuri Urval deltager i processen ved at facilitere rekrutteringsprocessen generelt samt gennemføre personlighedstest og testinterviews med de udvalgte kandidater og deltage i det endelige interview.

 Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset per­sonlig baggrund, til at søge stillingerne.

Om virksomheden

Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk.