Erhvervsdirektør

Tønder Erhvervsråd

En erfaren lederprofil, der kan skabe en ny start

  • Sted

    Tønder / Danmark

  • Virksomhed

    Tønder Erhvervsråd

  • Referencenr.

    DK-06988

www.tondererhvervsraad.dk

Stillingen

Til at lede en spændende og vigtig udviklingsproces i Tønder Erhvervsråd søges en erfaren leder, der kan samarbejde med bestyrelsen og sammen med de seks medarbejdere skabe ny dynamik i samarbejdet med erhvervslivet i Tønder Kommune.

2019 har været et begivenhedsrigt og ret turbulent år for Tønder Erhvervsråd. I februar led samarbejdet i det tidligere Vækstråd skibbrud og den nye bestyrelsen i Tønder Erhvervsråd er nu i fuld gang med at starte på en frisk.

Bestyrelsen og det nye formandsskab har siden - blandt andet gennem et stort antal dialogmøder med virksomhederne - arbejdet med at etablere en ny samarbejdsmodel og processen skrider positivt frem. Der er behov for en ny erhvervsdirektør, der sammen med bestyrelsen kan skabe en ny sikker retning og fundament for rådets arbejde med at servicere og understøtte virksomhedernes udvikling.

Tønder Erhvervsråd er en medlemsforening, som medvirker til at skabe vækst og udvikling i Tønder Kommune i et tæt, konstruktivt og dialogorienteret samarbejde med alle dele af erhvervslivet og kommunen. Erhvervslivet i Tønder Kommune er generelt i god form og har stor diversitet og erhvervsrådet arbejder didikeret med at gøre det lettere at starte, drive og udvikle virksomhed i Tønder Kommune.

Direktøropgaven er mange facetteret. I den kontekst er der mange forskellige opgaver for erhvervsdirektøren selv at varetage og endnu flere at lede gennem medarbejderne. Som øverste leder er direktøren overfor bestyrelsen ansvarlig for organisationens udvikling, drift og medarbejdere og opgavernes løsning.

I forhold til bestyrelsen

  • Sparring og servicering af bestyrelse og formand, herunder forberedelse af bestyrelsesmøder samt udmøntning af bestyrelsens beslutninger
  • Fokus på de af bestyrelsen besluttede konkrete indsatser, herunder også ansvaret for at sætte nye initiativer på dagsordenen.

I forhold til erhvervslivet

  • Indgå i en lang række netværk med centrale aktører med det formål at fremme udviklingen i Tønder Kommune, særligt med fokus på erhvervslivet og medlemmernes interesser
  • Positiv markant person i erhvervsudviklingen i Tønder Kommune med fokus på aktivt medspil omkring konstruktive løsninger
  • Koordinering af samspil med andre aktører på det erhvervspolitiske område i kommunen, herunder detailhandel, håndværk og turisme, sport/fritid og kultur samt landbrugserhvervet
  • Synlig og positivt markant person i erhvervsudviklingen i Tønder Kommune med fokus på samarbejde, relationer og netværk blandt virksomheder og relevante centrale aktører.

Internt i organisationen i forhold til medarbejderne

  • Direktøren skal kunne se det større perspektiv og den større sammenhæng samtidig med, at han/hun understøtter medarbejderne i selv at varetage deres opgaver på bedste vis
  • Ledelse af kontoret med ansvar for drift og den samlede økonomi i Tønder Erhvervsråd, herunder fokus på effektiv organisering og styrkelse af samarbejdskulturen
  • Fundraising skal sættes på dagsordenen i den erhvervsmæssige udvikling. Understøttelse af aktørerne i denne opgave vil være en væsentlig ny opgave for erhvervsrådets administration, og det forventes, at den nye direktør også her kan være dagsordenssættende
  • Samspil med Erhvervshus Syddanmark med fremfinding af synergier i indsatsen mellem den lokale aktør og den regionale spiller.

I forhold til andre spillere på området

  • Aktiv medspiller i konstruktive løsninger på tværs af det erhvervspolitiske område i kommunen, indspil i en bred vifte af indsatser, der direkte eller indirekte fremmer erhvervslivets muligheder i Tønder Kommune
  • Ledelse af Tønder Erhvervsråd – både internt som leder af organisationen og dens medarbejdere, og eksternt rettet mod medlemmerne.

 

Stillingen som erhvervsdirektør hos Tønder Erhvervsråd er en udfordrende og udviklende opgave for direktøren selv i en absolut meningsfuld og væsentlig rolle af stor betydning for erhvervslivet og for hele Tønder Kommune.

Du kan få relevante informationer om Tønder Erhvervsråd på www.tondererhvervsraad.dk og om ansættelsesprocessen i et kort notat her

Om virksomheden

Tønder Erhvervsråd er en medlemsforening, som medvirker til at skabe vækst og udvikling i Tønder Kommune i et tæt, konstruktivt og dialogorienteret samarbejde med alle dele af erhvervslivet og kommunen. Erhvervslivet i Tønder Kommune er generelt i god form og har stor diversitet og erhvervsrådet arbejder didikeret med at gøre det lettere at starte, drive og udvikle virksomhed i Tønder Kommune.

Læs mere på Tønder Erhvervsråds hjemmeside: www.tondererhvervsraad.dk