Head of Mechanical Engineering – Medical Devices

Vær med til at gøre livet bedre for andre ved at udvikle fremtidens produkter i en energisk og innovativ virksomhed

Technolution

Søg stillingen her
  • Sted

    Hørsholm / Danmark

  • Virksomhed

    Technolution

  • Referencenr.

    DK-04239

  • Publiceringsdato

    03-11-2017

www.technolution.dk

Stillingen

Som Head of Mechanical Engineering kombinerer du din dybe faglige viden med din forretningsorienterede tilgang til projektopgaver, hvor du deltager i alle faser af udvikling, konstruktion og økonomi. Du udarbejder og dokumenterer løsningsforslag i form af 2D- og 3D-tegninger, prototyper, modeller mv. og kan også lede projekter og kolleger mod aftalte mål. Du yder teknisk og kommerciel dokumentation mod markedet og deltager i interne og eksterne test og verifikation. Desuden har du forståelse for QA-aktiviteter i relation til opnåelse af international markedsføringsgodkendelse og deltager i udviklingen af fagområdet i Technolution, hvor du sikrer vidensdeling og uddannelse af kolleger. Derudover opsøger du nye kundemuligheder i samarbejde med salgsafdelingen.

Med andre ord tilbydes du en spændende og alsidig hverdag med opgaver inden for forskellige brancher og fagdiscipliner, hvor du enten arbejder som konsulent hos kunden eller fra kontoret i Hørsholm – og altid med sparring fra dine kolleger. Du vil opleve en høj grad af selvstændighed, idet du har ansvaret for fremdriften i projekterne samt ansvaret for at sikre en god og tæt dialog med kunden. Projekterne varierer i størrelse og varighed, og du vil opleve, at du får en stor berøringsflade i industrien.

Din profil
Du har en teoretisk baggrund som maskiningeniør eller ingeniør i design og innovation med mindst 8 års erfaring med R&D. Du har varetaget projektansvaret for Medical Device-udvikling (klassificeret produkt), herunder opgaver under Design Control. Du er en god formidler, som forstår at kommunikere med både kunder og kolleger, og du kan lide at opsøge nye kundemuligheder. Derudover kan du bevare det store overblik, samtidig med at du har sans for detaljerne. Du er udadvendt, proaktiv og har en naturlig gennemslagskraft. Desuden har du en bred viden om materialer og produktionsmetoder samt erfaring med plastdesign og udvikling af bevægelig mekanik. Ligeledes har du erfaring med CAD- og PDM-systemer. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med medicinsk teknologi samt kendskab til ISO 13485, MDD og Design Control i praksis.

Du tilbydes
Du vil få en stor berøringsflade på tværs af brancher og fagområder, og du bliver en del af en arbejdsplads, hvor faglighed og sammenhold er vigtige nøgleord. Technolution afholder løbende arrangementer af faglig eller social karakter og stræber efter at skabe en tryg, tillidsfuld og udviklende virksomhedskultur. Technolution sætter en ære i sit uhøjtidelige og professionelle udviklingsmiljø, hvor man kender hinanden godt og er gode til at give plads til den enkelte og ser styrken i, at man er der for hinanden. Technolution er altid åben for at blive inspireret af det, du kan bidrage med, og du får rig mulighed for at løbe med bolden. Du tilbydes attraktive arbejdsvilkår, sundhedsforsikring samt muligheden for deltagelse i aktieprogram.

Ansøgning
Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-04239).
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Christian Kurt Nielsen, Mercuri Urval, på telefon 4093 8388.

 


Om virksomheden

Technolution er et udviklingshus i fremdrift og med mange spændende projekter. Virksomheden er certificeret efter ISO 13485. Technolution er kundens sparringspartner i den tekniske udvikling af medical devices og instrumenter og varetager dele af eller hele udviklingsforløb i eget regi eller hos kunden.

Virksomheden har fokus på Pharma, IVD og Medical Device-industrien, både nationalt og globalt. Dyb faglig viden, kvalitet og hastighed er de bærende elementer i dens DNA.

Kontoret i Hørsholm er indrettet i store, lyse lokaler med spændende faciliteter, prototypeværksted, 3D-printer og test lab.