Direktør

Direktør

En samlende & synlig leder

Søg stillingen her
  • Sted

    Thisted / Danmark

  • Virksomhed

    Thisted Bolig

  • Referencenr.

    DK-03900

  • Publiceringsdato

    11-09-2017

www.thistedbolig.dk

Stillingen

Du bliver ansvarlig for den daglige drift og udvikling af Thisted Bolig i tæt samarbejde med bestyrelse, ledergruppe og medarbejdere. Du skal være med til at sikre et velfungerende beboerdemokrati og tilfredse beboere.

Det bliver din opgave at sikre trivsel i organisationen samt et godt og inspirerende samarbejde med beboere, myndigheder og andre samarbejdspartnere. Du er vant til at arbejde tæt sammen med mange forskellige interessenter, og du formår at finde løsninger og veje gennem de forskellige - og ofte modstridende - holdninger og interesser.

Du har det overordnede ansvar for, at der er styr på opgaver og økonomi i tæt samarbejde med ledergruppen, som udover dig selv består af en økonomichef og en driftschef.

Dine primære opgaver bliver:

  • Ledelse og motivation af medarbejdere
  • Sikring af, at Thisted Bolig har den rigtige sammensætning af boliger i forhold til efterspørgslen
  • Løbende vedligeholdelse og renovering af alle Thisted Boligs boliger
  • Økonomisk styring og overholdelse af aftalte budgetter
  • Relationer til medier, myndigheder og politikere
  • Udarbejdelse og gennemførelse af strategi- og handlingsplaner
  • Aktiviteter, der sikrer korpsånd med tilfredse beboere og motiverede medarbejdere.

Erfaren leder, der kan motivere og inspirere
Du har minimum 5 års ledererfaring og har vist, at du evner at skabe korpsånd i en mindre organisation. Du har regnskabsmæssig indsigt og er vant til at have eget budgetansvar med økonomisk opfølgning.

Du har kendskab til byggebranchen, men ikke nødvendigvis en byggeteknisk baggrund. Det vigtigste er dine evner som leder.

Du er udadvendt og trives i et job, hvor dine evner til at kommunikere med beboere, medarbejdere og samarbejdspartnere er væsentlig for din succes.

Du møder andre i øjenhøjde og er god til at skabe tillid. Du udstråler samtidig en naturlig autoritet og respekt – uden at være tromlende. Du formår at udvikle et godt arbejdsmiljø og skabe gode relationer med eksterne samarbejdspartnere.

Du forventes at være bosat i Thisted området.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Mercuri Urval, chefkonsulent Anne Louise Kinnerup på telefon 4167 8250.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-03900).

 

Om virksomheden

Thisted Bolig er en boligforening med hjemsted i Thisted Kommune. Thisted Bolig blev stiftet i 1942 og udlejer i dag ca. 1.300 boliger fordelt på 18 selvstændige afdelinger beliggende i og omkring Thisted. Der er i alt ansat 19 medarbejdere - administrative og ejendomsfunktionærer.

Thisted Bolig har en hovedbestyrelse samt en bestyrelse for hver afdeling. Bestyrelserne er valgt af og blandt beboerne. Beboerdemokratiet en vigtig del af Thisted Bolig.

Thisted Bolig er økonomisk solid. Et godt udgangspunkt for videre udvikling.

Der søges en ny direktør, der kan føre Thisted Bolig videre som den førende boligorganisation i Thisted.