Produktspecialist

Produktspecialist

Salg, rådgivning og undervisning

Søg
  • Sted

    Gentofte / Danmark

  • Virksomhed

    Intramedic

  • Referencenr.

    DK-03940

  • Publiceringsdato

    04-09-2017

www.intramedic.dk

Stillingen

I stillingen som produktspecialist er du ansvarlig for afsætning af Intramedics unikke og højteknologiske produkter inden for rehabilitering til den danske sundhedssektor. Efter en grundig oplæring vil du have fokus på området indenfor rehabilitering. Dine opgaver bliver opsøgende salg, rådgivning, demonstration, installation, undervisning og  telefonsupport inden for produkterne til rehabilitering, der spænder fra løbebånd, vægtaflastningssystemer til gangrobot og eksoskelet m.m. Du har ansvaret for dine egne kunder, som du selv betjener i en KAM-funktion.

Du bliver en del af teamet, der har base i Gentofte, og du refererer direkte til Country Manager for Danmark. Her bliver dine opgaver at opdyrke nye kunderelationer samt at sikre udvikling hos eksisterende kunder gennem en fokuseret og struktureret arbejdsindsats, og hvor kundebesøg og kundefokus er i centrum. Du arbejder fagligt tæt sammen med kolleger i Danmark og Sverige, og sammen er I den foretrukne samarbejdspartner for kunden. I jobbet deltager du på relevante kongresser og uddannelser hos leverandører i Danmark og udlandet, hvorfor der må påregnes omkring 20 rejsedage årligt.

Positiv, udadvendt og energisk person med interesse for rehabilitering
Du har forventeligt en sundhedsfaglig uddannelse som fysioterapeut, ergoterapeut el. lign – og evt. erfaring fra salg.  Det er essentielt, at du har erfaring fra og interesse i rehabiliteringsområdet og derfor mestrer den grundlæggende fagterminologi, der er nødvendig for at kommunikere professionelt med kunder i sundhedssektoren.

Som person er du positiv, udadvendt, selvstændig, ambitiøs og energisk, og du sætter kvalitetsarbejde i højsædet. Du trives i en rolle med højt tempo, nye udfordringer, hvor du kan sætte dit aftryk. Du arbejder selvstændigt og har lyst til at være del af en virksomhed i vækst, hvor der er kort fra beslutning til handling, og hvor alle løfter i flok.

Du behersker dansk og engelsk og er en habil IT-bruger, og har du teknisk flair, er det en fordel. Du har kørekort og er bosat i nærheden af Gentofte.

Unik mulighed
Du tilbydes et spændende job med en travl og varieret hverdag i en virksomhed, der arbejder professionelt, kundeorienteret og kvalitetsbevidst. Omgangstonen er uformel, og du bliver del af et dynamisk og entusiastisk team, hvor alle støtter op om hinanden.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mercuri Urval, konsulent Tina Hjort Lykke, på telefon 4255 9553, eller du kan uploade din ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk (mærket: DK-03940).

 


Om virksomheden

Intramedic er en dynamisk og ekspanderende medico-virksomhed med aktiviteter i Danmark og Sverige. Intramedic markedsfører og servicerer udstyr fra et udvalg af verdens førende producenter primært indenfor lungefunktionsdiagnostik, testudstyr, rehabilitering og træning.
Intramedic har kunder indenfor den offentlige såvel den private sektor.

Anvendelsesområderne for Intramedics løsninger spænder bredt fra diagnostik, behandling og forskning inden for lungesygdomme til astma management, arbejds- og ernæringsfysiologi, idrætsmedicin, biomekanisk terapi og rehabilitering.

Hos Intramedic står kunden i centrum. Intramedic rådgiver ud fra et højt fagligt niveau med fokus på vidensbaseret uddannelse og hurtig support. Intramedic finder den rigtige løsning, leverer kvalitetsudstyr og yder kompetent after-sales service. Gennem årene har Intramedic konstant tilpasset sig de stigende IT-behov og tilbyder i dag blandt andet store regionale løsninger med netværk og integration.
Intramedic A/S i Danmark og Intramedic AB i Sverige er ejet af Intramedic Holding A/S.