Chief Business Officer for Cruise

Rønne Havn - Rønne/Danmark


Port of Roenne A/S

Port of Roenne A/S

Port of Roenne søger en selvstændig og proaktiv Chief Business Officer for Cruise med et internationalt udsyn, der har motivationen og kvalifikationerne til at indgå i en organisation i hastig udvikling.

Vi tilbyder en central position som Chief Business Officer for Cruise (CBO), da vores nuværende CBO for Cruise gennem mange år går på pension. Som CBO for Cruise i Danmarks østligst beliggende erhvervshavn og krydstogtdestination, får du ansvaret for at promovere Port of Roenne og tiltrække krydstogt fra hele verden til solskinsøen. 

Flere store internationale krydstogtrederier har fået øjnene op for, hvad Bornholm har at tilbyde, ligesom de har noteret sig den markant forbedrede havneinfrastruktur, som har gjort det lettere at manøvrere og lægge til kaj. Den konkurrencedygtige vanddybde på 11 meter betyder desuden, at Port of Roenne oplever en stigende interesse for anløb af skibe på op til 350 meter i længden og en proportionalt øget passagerfremgang. 

En helt central opgave bliver derfor at imødekomme Port of Roenne’s stigende behov for høje professionelle og internationale standarder inden for krydstogt, et behov som netop er afledt af markedets krav til destinationerne og havnens rivende forretningsmæssige udvikling og vækst som cruisedestination. 

En stor del af din tid vil derudover gå med at holde dig opdateret på, hvordan forretningsområdet udvikler sig internationalt ved først og fremmest at vedligeholde og udvide Port of Roenne’s gode og store netværk inden for branchen. Du får derfor en betydelig opgave i at repræsentere Port of Roenne A/S på det internationale cruisemarked. En opgave som kræver stor dedikation, proaktivitet og gode netværkskompetencer. Vi forventer endvidere, at du kan trække på dit eget professionelle netværk.

Vi tilbyder en central rolle i den strategiske udvikling af Port of Roenne. Som medlem af chefgruppen forventes du at bidrage til et tæt tværgående samarbejde, som er afgørende for, at Rønne Havn når sine strategiske mål og leverer de ønskede resultater. 

Vi tilbyder derudover en lang række spændende og aktuelle opgaver for den kommende CBO for Cruise, herunder bl.a. udvikling af det nuværende turismesamarbejde på Bornholm (Cruise Bornholm Network) samt arbejde med cruiseindustriens imageudfordringer i en lokal kontekst. 

Om dig
Som CBO for Cruise forventes du som minimum at have følgende erfaringer og færdigheder: 

  • Erfaring fra krydstogtsbranchen – alternativ erfaring fra turisme- eller destinationsbranchen
  • Erfaring med at opbygge og udvikle netværk og netværksrelationer
  • Erfaring med at repræsentere og sælge en destination – regionalt og internationalt  
  • Kommerciel forståelse og erfaring
  • Rutineret i mundtlig og skriftlig engelsk og kan begå dig på tysk
  • Rutineret i anvendelse af SoMe.
  • Gerne kendskab til havne og den maritime sektor i almindelighed

Hvis du vil vide mere
Du finder yderligere oplysninger om jobbet i det uddybende notat her

Alle, der på baggrund af stillingsopslaget overvejer sin interesse i stillingen, er meget velkomne til at kontakte Mercuri Urval ved Line Møgelvang Villadsen på 4167 8243 eller på mail line.mogelvang.villadsen@mercuriurval.com.

Rekrutteringsprocessen
Jobbet ønskes besat pr. 1. december 2021, eller hurtigst muligt derefter. Du tilbydes en fleksibel arbejdsplads.

Såfremt du ønsker at søge stillingen, kan du uploade ansøgning og CV via Mercuri Urvals hjemmeside via søgeknappen (referencnummer: DK-07699). 

Første samtalerunde forventes afholdt i uge 42 og anden samtalerunde i uge 43. 

 

Om virksomheden

Om Port of Roenne
Port of Roenne drifter Bornholms forsyningshavn og Danmarks østligst beliggende erhvervshavn. Havnen ligger centralt placeret i Østersøen og kan levere en varieret vifte af maritime serviceydelser. Læs mere om Port of Roenne her