Vil du bruge din økonomifaglighed dér, hvor den gør en forskel? Trives du med ansvar, kompleksitet og en hverdag tæt på driften – hvor dine analyser bliver brugt til konkrete beslutninger? Og synes du, at det er spændende at arbejde i en organisation, der hver dag arbejder med de store dagsordener som grøn omstilling, bæredygtighed og forsyningssikkerhed?
Så er du måske den controller, som Tønder Forsyning lige nu søger.
Tønder Forsyning driver og udvikler kritisk infrastruktur inden for vand, spildevand og affald. Organisationen er i gang med en tydelig udvikling – fra klassisk økonomistyring til en mere datadrevet og forretningsunderstøttende tilgang. Her får du mulighed for at spille en central rolle.
Din opgave
Du bliver bindeleddet mellem økonomi og drift – med ansvar for både klassisk controlling og udvikling af en mere analytisk tilgang.
Dine vigtigste opgaver:
- ·Økonomistyring, budgetopfølgning og rapportering
- Bidrag til årsregnskab, revision og indberetninger
- ·Økonomiske analyser og sparring med ledelse og drift
- Omsætte data til anvendelig ledelsesinformation
- Udvikle brugen af Power BI, Business Central og Excel
- Bidrage til digitalisering og et bedre datagrundlag
- Navigere i et reguleret område med takster og krav
Hvem er du?
Du har en relevant økonomisk uddannelse og erfaring med controlling eller regnskab.
Derudover er du:
- Analytisk stærk og struktureret
- Leveringssikker og kvalitetsbevidst
- Jordnær og samarbejdsorienteret
- Nysgerrig og motiveret af at forbedre arbejdsgange
- God til at omsætte data til indsigt
Hvorfor Tønder Forsyning?
Du bliver en del af en organisation med korte beslutningsveje, høj faglighed og en uformel kultur.
Her er der plads til at tage ansvar – og mulighed for at præge udviklingen af økonomifunktionen hos en vigtig samfundsaktør.
Interesseret?
Læs meget mere i det uddybende stillingsnotat her.
Ansøgningsfrist: 25. maj 2026.
Mercuri Urval bistår Tønder Forsyning i rekrutteringen. Du kan derfor kontakte Carsten Gløvermose Nielsen, Mercuri Urval, for fortrolig sparring på telefon 30 25 98 01.
Du kan også kontakte økonomichef Jakob Vittendorff på telefon 51 17 90 94.