HR-chef med strategisk gennemslagskraft

Ballerup Kommune

Location: Ballerup / Danmark

Apply before: 2026-11-05

Publish date: 2026-10-15

Reference number: DK-11198

Vi søger en implementeringsstærk chef, der kan gøre HR-arbejdet mere modtagerorienteret og effektfuldt, så det kan mærkes i kommunens ledelse.

Ballerup Kommune har store ambitioner på HR-området og ressourcer til at understøtte dem. Den nye HR-chef skal med sine 40 medarbejdere løfte de væsentligste indsatsområder, så det kan mærkes på kommunens nøgletal inden for rekruttering, fastholdelse, sygefravær og ledelseskvalitet. Vejen dertil går gennem udvikling af en helhedsorienteret og tværfaglig støtte for alle kommunens ledere.

 

Som chef for HR & Organisationsudvikling samler man alle kommunens centrale HR-fagligheder: Organisationsudvikling, arbejdsmiljø, rekruttering, løn, lederudvikling, personalejura mv. Det giver mulighed for at levere tværfaglig og helhedsorienteret hjælp til kommunens mange ledere. Og du skal selv forme din organisation, så HR fokuserer styrkerne på det, der giver størst effekt.

 

Dit ansvar

Du får det ansvaret for HR & Organisationsudvikling samt en klar retning: Vi ønsker et tydeligt strategisk ophæng, mere tværfaglig rådgivning, kortere udviklingsprocesser og målbar effekt på de væsentligste områder. Samtidig skal du fastholde den høje faglighed og det samarbejde, som fungerer rigtig godt i dag. Dine opgaver er kort fortalt:

  • Ledelse af 40 dygtige medarbejdere og en teamleder, som i dag har ledelse af halvdelen
  • Skabe en tydelig retning og omsætte den til effektive HR-indsatser
  • Udvikle HR-rådgivningen, så den bliver mere tværgående og modtagerorienteret
  • Eje og drive kommunens strategi for fastholdelse, uddannelse og rekruttering med 12,5 mio. kr. årligt

Din profil

Du er en tydelig og processtærk offentlig leder med erfaring fra sekretariat eller stabsfunktion. Du kan bevæge dig sikkert mellem strategi, organisering og konkrete leverancer til fagchefer. HR-udviklingen er i fokus, så du behøver ikke være personalejurist – den faglighed har medarbejderne. Det afgørende er, at du kan forstå HR-faglighederne, sætte retning og skabe følgeskab i en kommune. Vi lægger vægt på:

  • Erfaring med offentlig ledelse – gerne med rådgivning af direktion og chefgruppe
  • Synlig, tydelig og kommunikativt meget stærk – kan skabe bredt følgeskab
  • Indsigt i stabsfunktioner og strategisk HR – gerne også fra et modtagerperspektiv
  • Kollegialt samarbejdsorienteret - tillidsvækkende, løsningsorienteret og lyttende

Du bliver en del af Center for Politik og Organisation med reference til centerchef Mette Ebdrup og arbejdssted på rådhuset. Du får en HR-organisation med stærke fagligheder og et reelt ledelsesrum. Opgaven er ikke at opfinde HR på ny, men at få faglighederne til at hænge bedre sammen og gøre en mærkbar forskel for kommunens ledere.

 

Næste skridt

Kontakt Snorre Andersen fra Mercuri Urval for fortrolig sparring om stillingen, kulturen og dit match til den. Kontaktoplysninger, løn, ansættelsesvilkår og udviklingsmål fremgår af den uddybende stillingsprofil.

 

Der er ansøgningsfrist den 5. november 2026.

 

Ballerup Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle, uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund, til at søge.

 

 

Ballerup Kommune har en stærk økonomi, en markant erhvervsprofil og en tradition for sammenhængende, borgercentrerede løsninger. Med sine snart 54.000 borgere og ca. 4.700 medarbejdere er det en stor kommunal arbejdsplads med gode muligheder for at investere i kvalitet, ledelse og kompetenceudvikling.

 

Kommunen ledes af en direktion med kommunaldirektør Elisabeth Gadegaard Wolstrup i spidsen og er organiseret i ni centre. Seks er fagcentre, der løser kerneopgaver for borgere og virksomheder, mens tre er stabscentre, hvoraf to har direkte reference til kommunaldirektøren. Under centrene ligger afsnit og enheder med borgernære ledere.

 

Center for Politik og Organisation er et tværgående stabscenter med ca. 100 medarbejdere under ledelse af centerchef Mette Ebdrup og med direkte reference til kommunaldirektøren. Centret betjener borgmester, kommunalbestyrelse, direktion og organisationen og rummer fem afsnit, bl.a. HR & Organisationsudvikling.

 

HR & Organisationsudvikling samler HR-udviklingsopgaver, løn- og personaleadministration, arbejdsmiljø, personalejura m.v. med ambitionen om stærke arbejdsfællesskaber og sammenhængende betjening af centrene. HR-chefen leder afsnittet og tegner den fælles HR-funktion ud i organisationen ift. direktion og centerchefer. HR-chefen er samtidig en del af den samlede ledergruppe i Center for Politik og Organisation. Afsnittet er organiseret i fire teams: Arbejdsmiljø & Organisationsudvikling, HR & Løn, Personalejuridisk Udvikling samt Økonomi & HR-data.

 

Read more: www.ballerup.dk

Apply now

  • A selection of gender is not mandatory, and not making a selection will have no consequences for you in our cooperation. This data is used for diversity monitoring only: creating aggregated statistics regarding the diversity of candidates in relation to particular roles or fields; conducting studies into equal treatment; assisting clients in achieving their diversity goals; tracking the outcome of our work on inclusion.
  • Submit CV *
  • Submit letter
  • You Today
You Today
Where did you learn about this job?
  • Mandatory