Ejendomsdirektør til Aarhus Ejendomme, Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø

Aarhus Kommune

Location: Aarhus / Denmark

Apply before: 2026-08-05

Publish date: 2026-06-17

Reference number: DK-11098

Vil du stå i spidsen for en af de måske mest komplekse og strategisk vigtige ledelsesopgaver i den kommunale sektor? Motiveres du af at samle drift, udvikling, økonomi og politik i en organisation med enorm betydning for aarhusianeres hverdag og kommunens fremtid?

 

Vi tilbyder en rolle, der giver et usædvanligt stort ledelsesrum med betydelig indflydelse på udviklingen af Aarhus Kommunes ejendomsportefølje og drift. Som ejendomsdirektør får du ansvaret for en organisation med cirka 600 medarbejdere og ansvar for kommunens ca. 2,6 millioner kvadratmeter fordelt på omkring 1.170 ejendomme. Du får en central position i arbejdet med at sikre velfungerende og bæredygtige fysiske rammer for kommunens velfærdsopgaver, samtidig med at du driver den fortsatte professionalisering og udvikling af en organisation med stor samfundsmæssig betydning.

 

Hos os i Aarhus Ejendomme er ambitionerne høje for en opgave, der både er vigtig og synlig. Aarhus Ejendomme blev etableret i 2024 som Aarhus Kommunes samlede ejendomsfunktion med ansvar for drift, vedligeholdelse, udvikling og langsigtet anvendelse af kommunens bygninger. Organisationen er skabt for at samle kompetencer, skabe større sammenhæng og sikre en mere effektiv og professionel opgaveløsning på tværs af kommunen.

 

Som den nye ejendomsdirektør får du ansvaret for både stabil drift og fortsat organisatorisk udvikling. Du skal sætte retning for en organisation, der fortsat er under konsolidering, samtidig med at du sikrer fremdrift i en række centrale strategiske og driftsmæssige dagsordener. Rollen rummer både kompleksitet, synlighed og mulighed for at skabe varige resultater i Danmarks næststørste kommune.

 

Du bliver en del af Teknik og Miljøs øverste ledelse og indgår i direktionskollegie med de øvrige forvaltningschefer i Teknik og Miljø. Du refererer direkte til direktøren. Beslutningsvejene er korte og samarbejdsfladerne brede. Du får en hverdag præget af usædvanlig tæt dialog med både rådmænd og direktører og løbende samarbejde med forvaltningschefer, brugere, samarbejdsudvalg og eksterne samarbejdspartnere på tværs af hele Aarhus kommune.

 

Dine vigtigste ansvarsområder bliver at:

  • Videreudvikle den strategiske retning og styrke Aarhus Ejendomme som en professionel serviceorganisation med brugerne i centrum.
  • Danne samarbejdsrelationer med rådmænd og direktører på tværs, så samarbejdet styrkes, og der er opbakning til de fælles løsninger.
  • Sikre balance mellem økonomi, ressourcer, serviceniveauer og politiske ambitioner samt gennemføre vedtagne effektiviserings- og udviklingsinitiativer.
  • Sikre gennemførelse af anlægsprojekter til aftalt tid, kvalitet og økonomi samt videreudvikle organisationen som en stærk bygherre- og ejendomsorganisation.

 

En organisation med stort potentiale og stor betydning

Aarhus Ejendomme står i en afgørende fase. Efter etableringen som samlet kommunal ejendomsfunktion er der politisk opbakning til den fortsatte udvikling, men også høje forventninger til resultater, prioriteringer og økonomisk ansvarlighed. Opgaven handler derfor ikke alene om at sikre en stærk drift, men også om at konsolidere organisationen, skabe tydelig retning og styrke dens gennemslagskraft på tværs af kommunen.

 

Om dig

Du har erfaring med at lede komplekse organisationer, hvor både drift, udvikling, økonomi og mange interessenter skal bringes i spil. Du trives med at balancere strategi og eksekvering. Samtidig formår du at samle mennesker om fælles mål og navigere sikkert i en virkelighed præget af politiske, organisatoriske og faglige hensyn. Du besidder selvstændigt en betydelig analytisk kraft og har både empati og relationel kompetence – og forstår at bringe det i spil.

 

Særligt relevante kandidater vil formentligt kunne genkende sig selv i følgende:

  • Erfaring med ledelse af ledere og større organisationer.
  • Erfaring med at omsætte strategi til handling og resultater.
  • Dokumenteret erfaring med at drive forandrings- og organisationsudvikling.
  • Sikker interessenthåndtering og solide samarbejdskompetencer.
  • Erfaring med økonomistyring, prioritering og opfølgning.
  • Synlig, troværdig og samlende leder med empati og gennemslagskraft.

Yderligere information

For uddybende information om stillingen kan du række ud Mercuri Urval via direktør og partner Jesper Lund (4045 3435) eller konsulent Peter Debel Jacobsen (5076 1200). Ansøgningsfristen er den 5. august kl. 09.00, og du søger stillingen via linket. Du kan læse flere detaljer og se tidsplanen i dette uddybende notat.

 

Read more: www.aarhus.dk

Apply now

  • A selection of gender is not mandatory, and not making a selection will have no consequences for you in our cooperation. This data is used for diversity monitoring only: creating aggregated statistics regarding the diversity of candidates in relation to particular roles or fields; conducting studies into equal treatment; assisting clients in achieving their diversity goals; tracking the outcome of our work on inclusion.
  • Submit CV *
  • Submit letter
  • You Today
You Today
Where did you learn about this job?
  • Mandatory