Direktør til Visit Nordvestkysten

Visit Nordvestkysten

Sted: Aabybro, Danmark

Ansøg senest: 2026-08-08

Publiceringsdato: 2026-06-09

Referencenr.: DK-11038

Vil du stå i spidsen for udviklingen af et af Danmarks største og mest succesfulde destinationsselskaber?

 

Visit Nordvestkysten søger en direktør, som kan videreudvikle turismen langs den nordjyske vestkyst og sætte retning for organisationens næste udviklingsfase. Siden etableringen i 2020 har Visit Nordvestkysten udviklet sig til en af Danmarks mest markante destinationsorganisationer. Med afsæt i de fem ejerkommuner Hjørring, Jammerbugt, Thisted, Lemvig og Holstebro arbejder vi hver dag for at skabe vækst, udvikling og sammenhængskraft i et af landets stærkeste turismeområder.

 

Turismen langs Nordvestkysten oplever fortsat vækst, gæstetilfredsheden er blandt Danmarks højeste, og destinationen står på et stærkt fundament. Samtidig står vi over for et naturligt strategisk skifte. Hvor de første år primært handlede om etablering og konsolidering, vil de kommende år handle om prioritering, skalering og langsigtet værdiskabelse.

Din opgave

Som direktør får du det overordnede ansvar for organisationens drift, udvikling og resultatskabelse. Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Sætte retning for destinationens næste udviklingsfase.
  • Styrke værdiskabelsen for turismeerhvervet og ejerkommunerne.
  • Udvikle stærke partnerskaber og skabe fælles løsninger på tværs af kommuner, erhvervsliv og øvrige aktører.
  • Sikre et stærkt samspil med bestyrelsen og ejerkommunerne.
  • Videreudvikle en professionel organisation med høj faglighed, engagement og ambitioner.

Din baggrund

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra en ledende stilling med ansvar for strategi, udvikling, drift og mennesker.
  • Har dokumenteret erfaring med at skabe resultater gennem samarbejde, partnerskaber og relationer.
  • Kan navigere sikkert i et kommunalpolitisk og interessentdrevet miljø.
  • Har stærke strategiske kompetencer og evnen til at omsætte ambitioner til konkrete resultater.
  • Er en synlig, tillidsvækkende og relationsstærk leder.

Erfaring fra turismebranchen er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

Du får mulighed for at stå i spidsen for en veldrevet organisation med 14 engagerede medarbejdere, mere end 6,2 millioner årlige overnatninger og stærke relationer til kommuner, erhvervsliv og nationale samarbejdspartnere.

Du bliver samtidig en central stemme i udviklingen af dansk kystturisme og får mulighed for at sætte et markant aftryk på en destination med store ambitioner og betydeligt vækstpotentiale.

Vil du være med til at forme fremtidens Nordvestkyst?

Så læs meget mere i det uddybende stillingsnotat her.

 

Du er også meget velkommen til at kontakte Mercuri Urval for fortrolig sparring. Kontakt konsulent Carsten Gløvermose Nielsen på telefon 30 25 98 01.

 

Ansøg nu

  • Et valg af køn er ikke obligatorisk, og ikke at foretage et valg vil ikke have nogen konsekvenser for dig i vores samarbejde. Disse data bruges kun til diversitetsovervågning: at skabe aggregerede statistikker vedrørende kandidaters diversitet i forhold til bestemte roller eller områder; gennemføre studier af ligebehandling; hjælpe kunder med at nå deres diversitetsmål; spore resultatet af vores arbejde med inklusion.
  • Vedhæft CV *
  • Vedhæft ansøgning
  • Dig i dag
Dig i dag
Hvor så du denne stilling?
  • Obligatorisk