Et glimt af fremtidens psykiatri

Region Sjælland - København / Danmark


Lige sundhed for alle danskere – det er målet!

Lige sundhed for alle danskere – det er målet!

For at sikre dette har Psykiatrien Region Sjælland søsat et helt nyt og banebrydende projekt: ONLINE-KLINIK KBH, der skal behandle patienter i Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommuner – på en forbindelse fra København.

Dette spændende projekt sikrer en ordentlig og god behandling af de mennesker i vores samfund, som har allermest brug for det – nemlig de psykisk syge i de yderste dele af vores samfund. Projektet skal bidrage til at udbrede virtuelle konsultationer og vil blive fulgt nøje af forskere for at indhente dokumentation, der kan gøre os alle sammen klogere på, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer.

Klinikken går i luften fra den 1. februar 2021, og Psykiatrien Region Sjælland søger derfor 
6 – 8 deltidsansatte psykiatere, der vil være en del af det team, som skal bygge klinikken op sammen. Der er allerede to fastansatte psykiatere tilknyttet klinikken og en klinik-ansvarlig, som får hverdagens praktiske forhold til at fungere. 

Klinikken får de allerbedste rammer på Dantes Plads midt i København og med det nyeste teknologiske udstyr. Vi tilbyder gode og meget fleksible rammer samt mulighed for at sætte dit helt eget præg på fremtidens psykiatri. 

Du kan være på de afsluttende dele af din hoveduddannelse i psykiatri, eller du kan allerede være i gang som psykiater og vil supplere med et bijob. Der vil være stor fleksibilitet i, hvordan du fordeler din arbejdstid. 

Hør mere om Psykiatrien Region Sjælland og stillingen i denne video:

Ansøgningsfrist er den 25. januar 2021 kl. 10.00, og der bliver løbende afholdt samtaler.

Stillingen som deltidsansat psykiater søges i feltet "Søg stillingen her" på Mercuri Urvals hjemmeside.

Kontakt Line Møgelvang Villadsen fra Mercuri Urval på telefon 4167 8243 for at høre mere om jobbet og processen.

 

Om virksomheden

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere. Læs mere her.