Processtærk og strategisk konsulent

Region Sjælland - Sorø/Sjælland


til god virksomhedsstyring i Region Sjælland

til god virksomhedsstyring i Region Sjælland

Region Sjælland søger en special- eller chefkonsulent, der med stor selvstændighed både kan indgå og følge op på aftaler om budgetter, driftsmål og kvalitetskrav.

Vi tilbyder et job med masser af ansvar for at sikre en fleksibel, meningsfuld og grundig virksomhedsstyring inden for et af de vigtigste og mest komplekse områder i samfundet – nemlig sundhedsvæsnet. Dette er en central rolle i at udarbejde aftaler om driftsmål og levere en skarp opfølgning på, at det aftalte også leveres.

Vi tilbyder en stor arbejdsplads, hvor vi i dag er ca. 18.000 ansatte, og vi er til for de mere end 830.000 borgere i regionen. Vi har næsten en kvart million indlæggelser årligt – og mere end 1 million ambulante besøg. Vores samlede budget overstiger 20 milliarder kr.

Vi tilbyder 5 gode og skarpe kolleger i enheden for Virksomhedsstyring, der er en del af Koncern Økonomi. Vi arbejder hele tiden for at udarbejde og forbedre drifts- og udviklingsaftalerne med regionens forskellige enheder. Det betyder, at der er brug for, at enheden fremstår både processtærk, kommunikativt skarp og med strategisk vid og bid.

Vi tilbyder dig et stort og selvstændigt ansvarsområde i form af opfølgning på regionens psykiatriske hospital. Regionens direktion har brug for præcise og perspektivrige analyser af afrapporteringer om og opfølgninger på driften og budgetterne. Der er også andre spændende opgaver såsom analyser i forbindelse med driftstilrettelæggelse på tværs af sygehusene i regionen, håndtering af regelkomplekset ved budgetsager med involvering af et eller flere virksomhedsområder, deltagelse i arbejdsgrupper på tværs af regionerne og udarbejdelse af oplæg til politisk behandling.

 
Vi tilbyder en hverdag med masser af ansvar, frihed og fleksibilitet. Vi er også en arbejdsplads, der sætter pris på selvstændighed, samvittighedsfuldhed og dygtighed. De, der kan og vil, får masser af plads hos os.

Om dig
Vi ser frem til dit skarpe strategiske blik på et meget komplekst område. Vi forventer, at du skaber processer med involvering af mange forskellige aktører med forskellige interesser. Vi vil også byde din høje selvstændighed og dine skarpe analytiske kompetencer velkommen – og vi sætter pris på, at du også bringer det i spil ude i den øvrige organisation.

Virksomhedsstyrings og din opgave er at repræsentere helheden overfor delene. Du skal kunne varetage opgaven med en stærk generel forståelse af budgetregler, styring overfor dele og evne at tilegne dig den økonomifaglige viden om generelle regelsæt.

Vi er forretningsorienterede i vores tilgang til sygehusene og går gerne ind i en tæt og konstruktiv, men samtidig kritisk, dialog om aktuelle budgetsager med virksomhedsområderne.

Du er knivskarp på økonomiforståelsen og mindst lige så dygtig til at kommunikere til ’ikke-økonomer’ om komplekse økonomiske forhold.

Endelig har du en relevant kandidatuddannelse og minimum 5 års arbejdserfaring med ovenstående opgaver fra en stor offentlig organisation.

Mere information
Stillingen er med ansættelse den 1. marts 2021. Løn og arbejdsvilkår forhandles med den relevante faglige organisation på baggrund af gældende overenskomst. Der kan være mulighed for indplacering på chefkonsulentniveau afhængig af din joberfaring og dine kompetencer.

Ansøgningsfristen udløber den 10. december 2020.

Første samtalerunde er den 14. december 2020.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte konsulent ved Mercuri Urval, Mia Hvilshøj Dal på 22 45 15 76 eller virksomhedsstyringschef Torsten Bruun Haastrup på 91 55 49 92.

Kontaktperson:
Navn: Torsten Bruun Haastrup
Stilling: Virksomhedsstyringschef
Email: tn@regionsjaelland.dk
Mobile: 9155 4992

Stillingen søges via Region Sjælland her

Om virksomheden

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.