Lene Bjerre Sekkelund

Delivery Lead & Team Operations Coordinator

Lene Bjerre Sekkelund er en del af Mercuri Urval Strategic Accounts Team (MUSA) i Aarhus, hvor hun løser en række opgaver med udgangspunkt i at assistere og supportere kunder og konsulenter på globalt niveau.

I rollen som delivery lead er Lene ansvarlig for den daglige drift og ensartet levering til større, internationale kunder. Dette omfatter bl.a. projektstyring og levering, ensretning af processer og procedurer og international koordinering af opgaver såsom rekruttering, executive search, assessment centre, capability review og talentudviklingsprocesser.

Som team operations coordinator er Lene's opgave at organisere og administrere opgaver i samarbejde med kunder, kandidater og partnere. Hverdagen varierer, men nogle af hovedopgaverne er at assistere vores teamledere med at løse administrative opgaver, booke og koordinere opgaver og supportere og administrere kunde- og markedsrettede aktiviteter.

Lene har tidligere erfaring fra en rolle som administrativ- og marketingassistent i en IT virksomhed. Hun har en kandidatgrad i international kommunikation fra Aarhus Universitet og en bachelor i virksomhedssprog engelsk og tysk fra Aalborg Universitet.