Key Account Manager

Stanley Black & Decker - Danmark


Strategisk forretningsansvar for en af de største kædekunder i Danmark

Strategisk forretningsansvar for en af de største kædekunder i Danmark

Stillingen

Centralt og strategisk ansvar for et vindende koncept
Stanley Black & Decker – DEWALT søger dig, der på strategisk niveau kan tage forretnings- og salgsudviklingsansvar for en af de største kædekunder i Danmark med stor million-omsætning. 

Du refererer i rollen direkte til Sales Manager KAM Danmark, indgår i en segmenteret nordisk salgs- og marketingorganisation og er ansvarlig for alle aspekter ift. samarbejdet med nøglekunden.

Med en proaktiv, professionel og dynamisk indsats sikrer du således på effektiv vis at optimere og implementere DEWALT’s professionelle produktprogram, herunder forhandling af årsaftaler, priser, kampagner, white space, sortiment-optimering, placering i butikkerne, leveringer samt initierer tredjepartsaftale-bearbejdning m.m.  

Du rådgiver, vejleder og udvikler kunden gennem opsøgende KAM-arbejde, hvor du tilegner dig et stærkt vidensgrundlag der sætter dig i stand til at analysere og fastlægge, hvilke justeringer i planer, sortiment og udvalg der skal gennemføres for at optimere salg i forhold til efterspørgsel.

Gennem din meget tætte dialog med kunden opbygger du stærke relationer og sikrer derved optimal kommunikation omkring igangværende aktiviteter/kampagner o.l., samt at alle dele af samarbejdet kører så godt som muligt.

Solid KAM-erfaring og evne til at opbygge tætte relationer
Du sidder i dag i en tilsvarende tung stilling, har formentlig en relevant kommerciel videregående uddannelse, min 6-8 års solid B2B-KAM-erfaring med salg til store nøglekunder. Din KAM-værktøjskasse er veludviklet, og du kan dokumentere resultater fra samarbejde med helt store kædekunder. Så er du naturligvis stærkt resultatorienteret, engageret og målrettet og har en stærk kommerciel erfaring og forståelse, der sætter dig i stand til at skabe et udviklende partnerskab med kunden og dermed synlige resultater og vækst for begge parter. 

Du trives med at arbejde i en dynamisk, resultatorienteret organisation og virksomhed, som bringer nyheder og innovation til markedet i et højt tempo. 

Kommunikationsmæssigt klarer du dig uden problemer på dansk og engelsk i både skrift og tale. Du arbejder hjemmevant og dagligt med Excel, PowerPoint og CRM.

Bliv del af noget stort i et stærkt og dynamisk team 
Du har muligheden for at indgå i en spændende, international og særdeles succesfuld virksomhed med en uformel atmosfære og dedikerede kolleger. Du får stillet en firmabil til rådighed, og den samlede lønpakke, der består af fast løn, pension og bonusprogram, fastsættes efter kvalifikationer. Du vil håndtere kunder i hele Danmark, og din bopæl er derfor ikke afgørende. Vigtigst er, at du kan arbejde fleksibelt ud fra hjemmet og med motivation for at kunne gøre en forskel og løbende bidrage til den fortsatte vækst. 

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Mercuri Urval, Partner & Direktør Steen Gravers på telefon 4055 2660. 

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV. Referencenummer: DK-08443.

#LI-Remote

Om virksomheden

Når du går hele vejen tilbage i historien, handler det om tre personer: Frederik STANLEY, Duncan Black og Alonzo Decker. Alle tre passionerede personer, der opbyggede så magtfulde selskaber, at de var stolte over at sætte deres navne på dem. Hundrede af år senere er vi stolte af at fortsætte deres arv, og vi er stolte over at bære deres navn videre.

I 1843 startede Frederik STANLEY en lille butik i New Britain, Connecticut i USA, som fremstillede bolte, hængsler og lignende af smedejern. Med enestående kvalitet, konsekvent innovation og nøje planlagte driftsforbedringer definerede man STANLEY virksomheden som ekspertisecenter og således også hans produkter.
I 1910 åbnede S. Duncan Black og Alonzo G. Decker deres butik – samme størrelse i første omgang – i Baltimore, Maryland i USA. Seks år senere ændrede de verden, da de indhentede verdens første patent på et bærbart el-værktøj. Og den virksomhed, som de opbyggede, har været under forandring i verden lige siden. Begge virksomheder voksende parallelt over de følgende årtier og samlede en enestående samling af varemærker og produkter og endnu mere en imponerende rigdom af branchekendskab.

I 2010 blev de to selskaber slået sammen og Stanley Black & Decker blev dannet. Stanley Black & Decker leverer værktøj og løsninger, som industrivirksomheder, fagfolk og forbrugere kan regne med, når det virkelig gælder.

Siden 1843 har virksomheden sat standarden for kvalitet i alt, hvad den gør. Ingen virksomhed i verden har en stærkere eller mere overbevisende tradition i at levere solidt, innovativt og effektivt værktøj, som hjælper professionelle i verden med at bygge, reparere og beskytte verdens mest værdifulde ting. Stanley Black & Decker er verdens største producent i værktøj og i sikkerhed. Virksomheden beskæftiger næsten 40.000 medarbejdere på verdensplan og opererer i mere end 175 lande.
Som der var i 1843, er Stanley Black and Deckers passion for kvalitet synlig rundt omkring i hele verdenen. Gennem mere end 90 år har DeWALT opbygget ry for design, udvikling og produktion af kraftfulde industrielle maskiner. I 1923 opfandt Raymond DeWALT radialarmssaven, der i årtier fortsatte med at sætte standarden for kvalitet og holdbarhed. Det var starten på det længerevarende gode renommé blandt professionelle håndværkere; stærk, kraftfuld, præcis, robust og pålidelig - DeWALTs varemærke. De gule/sorte farver er kendetegnet for DeWALT el-værktøj og tilbehør. 

I dag er disse egenskaber gennem superb produktudvikling indarbejdet i ethvert produkt af DeWALTs brede professionelle sortiment af kraftige elektriske værktøjer og tilbehør. Professionelle håndværkere har taget DeWALT-mærket til sig, og det har gjort DeWALT til det bedst sælgende mærke i Norden i dag, samtidig med at det er det hurtigst voksende mærke af professionelt værktøj i verden med et af de største batteriprogrammer til den professionelle håndværker – senest med Flex volt-teknologien.