Business Analyst

Egernsund Wienerberger A/S - Frederiksberg


International produktionsvirksomhed

International produktionsvirksomhed

Velkommen som Business Analyst i Egernsund Wienerberger A/S

Om rollen som Business Analyst

Du får en dagligdag i økonomiafdelingen med 12 kolleger, der har ansvaret for finance, controlling og regnskab i koncernens tre skandinaviske markeder. Afdelingen er geografisk placeret på vores kontor på Frederiksberg, men du vil også lejlighedsvis få rejsedage til koncernens øvrige lokationer.
Ledelsesstilen i afdelingen er uformel, tillidsbaseret og med tæt sparring. Der vil være et fokus på ”hvad” og ikke ”hvordan” – og med tillid kommer en ærlig dialog som de bedste forudsætninger til at lykkes i et tæt samarbejde med vægt på udvikling og performance. 

Som Business Analyst skal du kunne skabe et indblik og strukturere data og give ledelsen et bedre beslutningsgrundlag i en travl og ambitiøs hverdag. Du kommer til at arbejde i en international forretningskontekst, hvor governance ift. IFRS, compliance, rapportering og en større SAP-løsning danner rammen – og samtidig kommer du tæt på danske produktionsenheder hvor analyse og data kan optimere deres output.

Du får gode muligheder for at tage ansvar og der er særdeles gode karrieremuligheder i koncernen, både i Danmark og internationalt.

Dine opgaver og ansvar

  • Standard cost-beregninger
  • Kundebonusprogrammer
  • Salesforecasts
  • Omkostningsanalyser/costcontrolling, samt beregninger af hensættelser
  • Assistere ved måneds- og kvartalslukning
  • Capex, energi- og CO2-regnskab
  • Udvikling af rapporteringsværktøjer i både SAP BI og Qlik Sense
  • Assistere i forbindelse med årlig strategi- og budgetpræsentation, samt ad hoc opgaver

Din profil
Du er analytisk med en god regnskabs- og forretningsmæssig forståelse, og motiveres af at skabe værdi og beslutningsgrundlag gennem en struktureret tilgang. Du er uddannet indenfor økonomi og finans som HA, Cand. Merc. eller en HD. Du har et par års relevant erfaring, og dette er gerne fra en international produktionsvirksomhed med hel værdikæde. 

Som person er du udadvendt og har gode samarbejds-, formidlings- og kommunikationsevner, da du har en stor kontaktflade i organisationen. Vi forventer, at du er proaktiv og er lærings- og udviklingsorienteret og ikke bange for at tage ansvar og arbejde selvstændigt.

  • Du motiveres af at arbejde med store datamængder – skabe indsigt og struktur
  • Du motiveres af at arbejde med komplekse problemstillinger
  • Du er særdeles dygtig til Excel. 
  • Kendskab til SAP er en fordel, men ikke et krav
  • Du bevarer overblikket, selv når du har deadlines og det går stærkt
  • Du er god til at skrive og tale engelsk.

Vi tilbyder
En spændende stilling med et stort udviklingspotentiale i en ambitiøs international virksomhed, som er i rivende udvikling. Værdifuld sparring med dygtige kollegaer i Finance-netværket. Attraktiv lønpakke inkl. pension og sundhedsforsikring.


Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mercuri Urval ved konsulent Klaus Henning Bjerkvold på +45 26709934. 
Ansøgning og CV uploades snarest på www.mercuriurval.dk (referencenummer DK-08161).

Om virksomheden

Selskabet Egernsund Wienerberger A/S er den skandinaviske enhed i den østrigske industrikoncern Wienerberger AG. Koncernen har 17.000 ansatte og en omsætning på EUR 2,5 mia. indenfor udvikling, produktion og salg af bæredygtige byggematerialer som tegl, mursten, tagsten med solceller og rørløsninger indenfor kritisk infrastruktur som vand, el og data. Selskabet blev etableret i 1819 og er i dag den ældste virksomhed noteret på den østrigske børs. Æstetik og bæredygtighed er de primære drivere for vores produktudvikling og salg. Med adgang til produkter fra søsterfabrikker i hele Europa tilbydes det bredeste sortiment på markederne. Tilsvarende eksporteres også en stor del at den danske produktion. Wienerberger er et moderne, værdibaseret selskab, hvis ledelse og kultur afspejles gennem følgende værdier: Expertise, Passion, Integrity and Respect, Customer Orientation, Entrepreneurship, Quality and Responsibility.

Se mere på www.egernsund.com