Administrerende direktør

A4 Medier

Location: København / Danmark

Apply before: 2026-03-15

Publish date: 2026-02-19

Reference number: DK-10959

Vil du stå i spidsen for et uafhængigt nichemediehus med fokus på den danske model – og udvikle både journalistik og forretning?

På A4 Medier står vi et stærkt sted: Vi har over de senere år skabt markant omsætningsvækst, opbygget en portefølje af nichemedier og en event-/netværksforretning. Vi har nu behov for en administrerende direktør, der kan skærpe vores kommercielle motor og udvikle A4 Medier til en skalerbar, datadrevet abonnementsforretning, uden at gå på kompromis med vores publicistiske troværdighed. Som Mads Reinholdt, bestyrelsesformand for A4 Medier, formulerer det:

 

”A4 Medier har et stærkt redaktionelt fundament og et tydeligt samfundsformål. Nu handler det om at få et mere professionelt maskinrum og skalere vores abonnementsforretning – så vi kan investere rigtigt og eksekvere på en ny klar strategi, som du skal lave sammen med os i bestyrelsen.”

 

Om A4 Medier og vores kultur

A4 Medier er et journalistisk videns- og nichehus med base i København og fokus på arbejdsmarkedet og den danske model. Vi arbejder iværksætteragtigt og hurtigt: Flad struktur, høj faglig tiltro og stor fleksibilitet. Samtidig er vi i en overgang, hvor vores “startup-energi” skal suppleres med mere systematik, tydeligere prioriteringer og et stærkere kommercielt fokus.

 

Du træder ind i en organisation med dygtige medarbejdere, faglighed og masser af idéer – og hvor der er stor appetit på klar retning, tydeligere rammer og et mere velsmurt maskinrum. Som Andreas Antoni Lund, interim ansvarshavende chefredaktør, fortæller: 

“Vi lever af vores viden og troværdighed, og derfor er det afgørende, at en ny administrerende direktør forstår journalistikkens grundvilkår og evner at sætte retningen for og give plads til det redaktionelle håndværk. Samtidig har vi brug for en leder, der prioriterer, kommunikerer klart og får samarbejdet mellem redaktion og forretning til at fungere i hverdagen. Det er sådan, vi lykkes sammen – og sådan, vi gerne vil ledes.”

 

Hvad bliver dine opgaver?

Som administrerende direktør får du det samlede ansvar for strategieksekvering, organisationen og forretningen. Du skal sætte retning – og drive forandring i både struktur, samarbejde og forretningsmodel.

 

Dine hovedopgaver vil bl.a. være at:

  • Videreudvikle A4 Mediers position som nichemediehuset med fokus på den danske model og udvikle relationerne til vores primære kunder
  • Sætte og eksekvere en skarp vækst- og profitabilitetsstrategi sammen med bestyrelsen – og omsætte den til konkrete prioriteringer og governance
  • Opbygge en subscription-first forretning: Fokus på retention, kundeindsigt, brugerrejser, pakker, prissætning og de rette incitamentsmodeller
  • Skærpe go-to-market-motoren: Salgsstrategi, KPI’er, CRM/automation og et stærkere digitalt setup
  • Sikre et professionelt og datadrevet samspil mellem redaktion, produkt og salg/event – med tydelig rollefordeling og en fælles plan
  • Få styr på maskinrummet: Økonomi, rapportering, processer og systemer – så bestyrelsen får rettidig og relevant ledelsesinformation
  • Være en tydelig og tillidsskabende leder, der skaber trivsel, motivation og følgeskab i en fagligt stærk organisation
  • Repræsentere A4 Medier med integritet og gennemslagskraft i offentligheden og blandt vores interessenter.

Bemærk: Stillingen slås op som administrerende direktør og vil som udgangspunkt inkludere rollen som ansvarshavende chefredaktør. Der kan åbnes for anden organisering, hvis det giver den bedste løsning.

 

Hvem er du?

Vi søger en administrerende direktør, der kan forene faglig forståelse med eksekveringskraft – og som kan få mennesker og strukturer til at spille sammen.

 

Vi forestiller os, at du har:

  • Har indsigt i, eller stærk interesse for, den danske arbejdsmarkedsmodel samt arbejdsmarkedets parter, organisationer og beslutningstagere
  • Dokumenteret erfaring med at drive og skalere en abonnements- eller B2B-forretning
  • Solid forståelse for økonomistyring, salgsperformance, datadrevne beslutninger og bestyrelsesbetjening
  • Erfaring med at udvikle en kommerciel organisation: Pipeline, KPI’er, rollefordeling og prioriteringsdisciplin
  • Forstår journalistikkens grundvilkår og kan videreudvikle det redaktionelle indhold, så det løbende bliver endnu mere relevant og værdiskabende for vores målgrupper og kunder.

Og som er:

  • Tydelig og rolig – du skaber tryghed og fremdrift i en organisation i forandring
  • Involverende og ordentlig – du kommunikerer klart og tager mennesker med
  • Handle- og beslutningsstærk – du vælger til og fra og får ting til at ske.

Hvad får du ud af det?

Du får en central rolle i at udvikle et uafhængigt nichemediehus med vigtig samfundsmæssig betydning. Du får mandat til at skabe struktur, momentum og kommerciel balance i en fagligt stærk og dedikeret organisation.

 

Nysgerrig?

Så ring eller SMS til rekrutteringskonsulent Bjarke Müller på +45 9135 6901 eller bestyrelsesformand for A4 Medier Mads Reinholdt på +45 2622 4557. Du kan også læse mere om stillingen i vores baggrundsnotat.

 

Ansøgningsfristen er den 15. marts, og du søger nedenfor under "Ansøg nu". Vi holder første samtalerunde den 20. marts og anden den 27. marts samt benytter tests i udvælgelsesprocessen.

 

Om A4 Medier

  • Uafhængigt videns- og nichemediehus ejet af A-pressen og Jesper Sehested Lund.
  • 2 teamledere og 18 medarbejdere fordelt på redaktion, event, salg og administration – og en årlig omsætning på 16-17 mio. Kr.
  • 8 redaktionelle videns- og nichemedier: A4 Aktuelt, A4 Arbejdsmiljø, Magasinet Arbejdsmiljø, A4 Beskæftigelse, A4 Overenskomst, A4 Sundhed, A4 Uddannelse og, til april, A4 Beredskab og Forsvar.
  • Læs mere på A4 Mediers hjemmeside.

Apply now

  • A selection of gender is not mandatory, and not making a selection will have no consequences for you in our cooperation. This data is used for diversity monitoring only: creating aggregated statistics regarding the diversity of candidates in relation to particular roles or fields; conducting studies into equal treatment; assisting clients in achieving their diversity goals; tracking the outcome of our work on inclusion.
  • Submit CV *
  • Submit letter
  • You Today
You Today
Where did you learn about this job?
  • Mandatory