E-commerce B2B Project Manager

Davidsens Tømmerhandel A/S - Vojens


Davidsens Tømmerhandel A/S

Davidsens Tømmerhandel A/S

Onlinehandlen hos Davidsens Tømmerhandel A/S er i rivende udvikling, og virksomheden er nu klar til at udrulle sin nye erhvervswebshop og gøre denne til en del af succesen.

Til denne opgave søger vi en skarp og initiativrig B2B e-commerce-profil, der er klar til at drive onlinesalget til endnu større højder. 

Central rolle til udrulning og fortsat udvikling af ny B2B-platform
Med reference til E-commerce Manageren får du et meget centralt ansvar for at drive og udvikle Davidsens B2B-platform (davidsen.as). Udviklingen skal ske ud fra et skarpt fokus på brugertrends, ønsker og behov fra kunderne indhentet gennem tæt dialog med både kunderne selv og Davidsens erhvervssælgere. Du formår at se behovet og kan omsætte det til konkrete tiltag.

I samarbejde med din kollega, som har ansvaret for udviklingen af B2C-platformen (davidsenshop.dk) og et af Danmarks førende e-handelshuse, omsætter du din viden til kontinuerlig optimering af platformen, som kan generere fortsat øget salg og branding gennem denne kanal.

Dine opgaver dækker blandt andet over:
 

  • Ansvarlig for B2B-webshoppen på www.davidsen.as herunder også udrulning
  • Projektledelse og udrulning af nye udviklingsprojekter på B2B-webshoppen
  • Koordinere interne processer, der skal understøtte webshoppen og den digitale udvikling
  • Vedligeholdelse, opdatering og optimering af webshoppen og content
  • Analysere og handle ud fra statistik, adfærd og split-test samt input fra brugere
  • Bistå salgsorganisationen med at onboarde nye kunder på webshoppen
  • Undervisning og support af internt salgspersonale og kunder
  • Måling og opfølgning på butikkerne og kundernes brug af webshoppen
  • Generere leads til erhvervssælgerne

Skarp e-commerce-profil med fingeren på pulsen
For at få succes i stillingen som E-commerce Project Manager forventes det, at du har minimum 3-5 års erfaring med e-commerce, dokumenteret projektledelseserfaring og ligeledes erfaring med B2B-segmentet. Du har en relevant uddannelse på minimum bachelorniveau og en god kombination af både analytiske og kommercielle evner.
Du har erfaring med bl.a. Google Analytics og omnichannel og er vant til at omsætte analyser til konkrete tiltag. Du arbejder struktureret og målrettet og evner et godt overblik over opgaverne, store som små. Du formår at motivere folk og kommunikere med mange forskellige personligheder.

Som person er du opsøgende, nysgerrig og idérig – din kommercielle forståelse er vigtigere end din IT- tekniske, da udvikling og kodning af platformen ligger hos ekstern samarbejdspartner.
Du taler og skriver dansk og engelsk flydende.

 

Store frihedsgrader i en boomende forretning med ydmyge værdier
Hos Davidsen får du en meget central rolle i en position, hvor der er rivende udvikling. Du kommer ind i et team af dygtige og kreative mennesker, som har samarbejde i højsædet. Du får mulighed for at sparre med et af Danmarks førende e-handelshuse og sætte dit præg på fremtidens Davidsen.as.

Som ansat hos Davidsen får du lov til at afprøve gode idéer hurtigt, og du vil opleve, at der er stort fokus på digitalisering fra ledelsen og en stærk eksekveringskraft i organisationen. Davidsen er en velfunderet forretning med en flad organisation, hvor det forventes, at du byder ind.

 

Arbejdssted er Vojens – der skal dog også forventes fysiske besøg på Davidsens lokationer fordelt i landet.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade CV og ansøgning.

Referencenummer: DK-07482

Vi afholder løbende samtaler, hvorfor du opfordres til at søge stillingen snarest muligt.

 

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Mercuri Urval, Klaus Henning Bjerkvold på telefon 2670 9934 eller Signe Thostrup på telefon 5076 1212.

About the company

Davidsens Tømmerhandel A/S er en 100 % danskejet handelsvirksomhed inden for trælast og byggemarked. Virksomheden har i alt 23 forretninger, der dækker det meste af det danske marked.
Davidsen er kendt som en troværdig og seriøs samarbejdspartner for sine professionelle kunder og er samtidig storleverandør til private kunder.
Davidsen har ca. 1.000 ansatte og en samlet omsætning på ca. DKK 2,5 mia.
Læs mere på www.davidsen.as