Advokat med lederpotentiale

Dyrberg & Partnere - Hjørring


til succesfuldt advokatfirma i Hjørring

til succesfuldt advokatfirma i Hjørring

Du får ansvar for opbygning af egen klientportefølje samt ad hoc at overtage eksisterende klienter og ledelse af firmaet i forbindelse med et planlagt generationsskifte på ca. 5 års sigt.

Overdragelse af klienter og ledelse skal ske ad hoc ud fra din faglighed, personlighed, motivation og klienternes behov. 

Din portefølje opbygges via egne kontakter f.eks. ved deltagelse i lokale netværk, personlig omgangskreds og ved at være en aktiv borger i Vendsyssel.

Dyrberg & Partnere får løbende henvendelser fra nye potentielle klienter, hvilket også vil bidrage til opbygning af din portefølje.

Ordholdende, empatisk og udadvendt

- er egenskaber, som du besidder. Udover at være en kompetent beskikket advokat, så er dine personlige egenskaber det vi lægger mest vægt på. Dyrberg & Partneres succes bygger på en stor forståelse for klienternes udfordringer og evne til at rådgive bedst muligt med høj faglighed, medmenneskelig respekt og ordentlighed. Du er god til at skabe relationer og vil være en præsentabel ambassadør for Dyrberg & Partnere. Du trives godt i Vendsyssel og motiveres af at gøre en forskel for andre. 

Det gode liv og faglig specialisering efter eget ønske

Du får kompetente kolleger, som giver dig den nødvendige support. Du får frihed til at arbejde med de opgaver, som motiverer dig. Dyrberg & Partnere har mange forskellige typer opgaver, som giver dig mulighed for selv at bestemme, hvilket speciale du ønsker at oparbejde. Den rette balance imellem fritid og arbejdsliv vægtes højt. Du får muligheden for det gode liv, hvor der også er plads til familie og fritid. 

Løn tilbydes efter kvalifikationer

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV.  Referencenummer: DK-07663.
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Group Director Anne Louise Duus Kinnerup på mobil +45 4167 8250.
Virksomheden bliver ikke informeret om dit kandidatur uden din godkendelse. 

 

 

About the company

Dyrberg & Partnere er et advokatfirma med base i Hjørring og en høj kendskabsgrad blandt borgere og virksomheder i Vendsyssel.

Virksomheden blev etableret i 1991 af den nuværende indehaver Birte Dyrberg, der har mangeårig erfaring med juridisk rådgivning for både private og erhvervsdrivende. 

Dyrberg & Partnere har en loyal klientbase samt løbende indtag af nye klienter primært affødt af et stort lokalt netværk, et godt omdømme og anbefalinger fra eksisterende klienter. 

Dyrberg & Partnere har en stærk lokal markedsføring med bl.a. eget radioprogram – advokatmagasinet ”VIDSTE DU” på Skaga FM. 

Birte Dyrberg er udpeget norsk konsul, hvorfor advokatfirmaet også assisterer norske statsborgere i Danmark.  

Dyrberg & Partnere bestræber sig på altid at yde den bedst tænkelige rådgivning. Virksomhedens succes bygger på langvarige relationer og ordentlighed. Alle behandles med respekt og fairness – både klienter og modparter. 

Dyrberg & Partnere har i dag 12 kompetente medarbejdere heraf 4 advokater, 5 sekretærer og 3 servicemedarbejdere. 

Se mere på www.dyrberg-partnere.dk