Area Sales Manager til Europa

GKN Wheels A/S - Nagbøl


GKN Wheels A/S

GKN Wheels A/S

Har du drivkraften og lysten til at udvikle ny forretning? Hos GKN Wheels får du mulighed for at træde ind i en global koncern, hvor opbakningen er stor og mulighederne mange.

Du vil som en del af divisionen Wheels & Structures, med reference til den lokale salgschef, blive en del af et salgsteam bestående af i alt 8 medarbejdere, som alle arbejder i et internationalt perspektiv.

I tæt samarbejde med dine kollegaer i blandt andet salg og Product Management, bliver din opgave at udvikle kundeporteføljen og hermed sikre den fortsatte efterspørgsel i markedet for fælge, udviklet og produceret af GKN Wheels, hovedsageligt til off-road køretøjer.

GKN Wheels sigter mod tætte partnerskaber, hvor kundetilpassede produkter udvikles i et tæt samarbejde med kunderne for på denne måde at sikre funktion, sikkerhed og kvalitet. Din vigtigste opgave i dette bliver at skabe gode og langvarige relationer. Din dagligdag er præget af dialogen med potentielle kunder hovedsageligt indenfor Europa. Dette vil ske i tæt samarbejde med dine kolleger fra salg, Product Management og Engineering.

Ansvarsområder og opgaver

Du får i rollen ansvar for at analysere markedet og opsøge nye muligheder for herefter at udvikle nye kunderelationer. I håndteringen af potentialer og konkrete forespørgsler vil det være dit ansvar at håndtere kunden fra første kontakt via Engineering processen til sikring af ordrer. Denne proces vil typisk foregå i samspil med Product management og Engineering.

Du får til opgave at udvikle gode samarbejdsrelationer med både interne og eksterne nøglepersoner, og det vigtigste bliver at forstå og håndtere de potentialer, som du selv opsøger og møder. Det er herefter din opgave at bringe de rette kollegaer og kompetencer i spil, i takt med at du udvikler dine egne både faglige og personlige kompetencer. 

Dine arbejdsopgaver bliver hermed:

  • Analyse og vurdering af markedspotentialer
  • Opsøgende kontakt og etablering af dialog til potentielle kunder og samarbejdspartnere
  • Deltage i messer og andre relevante events i Europa
  • Planlægning og koordinering af kundebesøg i samarbejde med kollegaer og Product Management indenfor Europa
  • Koordinering af forespørgsler i tæt samarbejde med lokale kollegaer på tværs af fagområder
  • Account Management på enkelte eksisterende kunder
  • Account Management og udvikling af nye kunderelationer

Dine kvalifikationer

For at opnå succes i rollen har du erfaring med udvikling af nye markeder og kunder – gerne i et internationalt perspektiv. Du er samtidig rejsevant og kan kulturelt begå dig selvstændigt og professionelt på det europæiske marked. Samtidig hermed trives du med, at nye kunder udvikles i tæt samarbejde med dine egne kollegaer og med Engineering som omdrejningspunkt for et unikt produkt.

For at komme i betragtning til stillingen, kan du bidrage med følgende:

  • International erfaring
  • Lyst og evne til at arbejde med teknisk salg
  • En naturlig evne til at skabe tillidsfulde partnerskaber både internt og eksternt
  • En vedholdende og resultatorienteret tilgang
  • Engelsk på højt niveau - både skriftligt og mundtligt
  • Tysk på rimeligt niveau - mundligt

Du skal forvente ca. 80 rejsedage årligt.

Du tilbydes
En spændende rolle, hvor du får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt via et lokalt og globalt netværk af engagerede og erfarne kolleger.

Hos GKN Wheels bliver du del af en forretning, hvor engagementet og fagligheden er høj. Man arbejder med frihed under ansvar, hvilket betyder, at man i høj grad selv får mulighed for at sætte sit præg på rollen. Hertil tror man på, at de bedste løsninger findes i fællesskabet, og at personlig og faglig udvikling sker via løbende sparring og problemløsning med kollegaer på tværs af funktioner.

Løn efter kvalifikationer inkl. pension, sundhedssikring og bonusordning.  

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV - Referencenummer: DK-06925. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Helene Tersbøl Kristiansen, Mercuri Urval, tlf. 4132 8607

About the company

GKN Wheels A/S beskæftiger ca. 320 medarbejdere og er en del af den engelske GKN koncern, som beskæftiger ca. 58.000 medarbejdere verden over. GKN Wheels A/S er en dynamisk arbejdsplads med et produktprogram baseret på fremstilling af primært hjul til blandt andet landbrugs-, mine- og entreprenørmaskiner. Størstedelen af virksomhedens produkter eksporteres til det meste af Europa.

GKN er en global, højteknologisk og udviklingsorienteret virksomhed, hvor innovation er det, som adskiller den fra dens konkurrenter, hvilket er et centralt element i dens succes.

En balance mellem kulturer, etnicitet og køn hjælper med at bringe nye idéer og kreativitet til GKN. En virksomhed, hvor der er brug for mennesker med forskellige baggrunde, kvalifikationer og perspektiver til at få fornyet originalitet, fantasi og kreativitet i dens teams rundt om i verden.

Virksomheden behandler alle sine medarbejdere retfærdigt og er forpligtet til at sikre, at der ikke sker diskrimination eller chikane mod dens ansatte eller fremtidige medarbejdere på grund af køn, seksuel orientering, handicap, religion, farve, race, national eller etnisk oprindelse.

Du kan læse mere om GKN Wheels & Structures på www.gkn.com.