Sales & Marketing Manager

Kiel / Tyskland

Passion for Food? - og ønsker du en karriere indenfor salg og markedsføring?

Apply
  • Location

    Kiel / Tyskland

  • Company

    CITTI

  • Reference number

    DK-05569

www.cittimarkt.de

CITTI logo

The position

Som CITTI’s nye sales & marketing manager får du en enestående mulighed for at bidrage til salg og markedsføring til hele det danske marked, hvor din fornemste opgave er at sikre de rette produkter til den rette pris i de tre kendte CITTI varehuse i Tyskland, således at salget øges i varehusene. Du behøver ikke i dag sidde i en lignende stilling – dette kan være jobbet for dig, der drømmer om at arbejde med salg og marketing.

Dine primære arbejdsområder bliver - i et tæt samarbejde med salgs- og indkøbsafdelingerne samt de varehusansvarlige - at sammensætte det mest optimale sortiment på baggrund af din viden om dansk kultur, købevaner og behov. Du bliver ansvarlig for den danske markedsføring på et operationelt niveau, hvor du blandt andet giver input til udarbejdelse af og godkender materiale, bidrager til marketingstrategien samt står for analyse og evaluering af relevante markedsføringsdata.

Du bliver en del af hovedkontoret i Kiel og vil ugentligt have din gang i CITTI varehusene, primært i Flensborg, hvor du i tæt samarbejde med medarbejderne og de varehusansvarlige blandt andet understøtter og kommer med ideer til den bedste præsentation af varerne.

Indsigt i danske købsvaner og flydende i tysk
Du har interesse for og et godt kendskab til danske dagligvarer, herunder food-kategorien. Med den indsigt bidrager du med input til, hvordan grænsehandlen til Danmark kan styrkes. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med grænsehandel eller i butik.

Du har måske arbejdet med og er eventuelt uddannet inden for salg og marketing, og du brænder for at skabe resultater. Du har solid viden om det danske marked og ønsker at have indflydelse på det danske sortiment, salget og markedsføringen. Du har flair for IT, da Excel anvendes til salgs- og markedsføringsanalyser for at kunne vurdere, hvilke varer sortimentet skal indeholde, for herefter at iværksætte handlinger, som øger salget af varerne.

Du får en central rolle, hvorfor du er god til at samarbejde, og du bygger stærke relationer på basis af din evne til at være fleksibel og lytte. Samtidig sikrer du – med din indsigt - følgeskab til dine ideer. Du trives i en stor virksomhed med variation i hverdagen, og hvor tingene kan gå stærkt.

Du taler flydende dansk og tysk (og gerne engelsk), da al kommunikation foregår på tysk internt i organisationen.

Du bor inden for køreafstand til Kiel og Flensborg eller er villig til at flytte dertil.

En karrieremulighed for talentet
Du bliver en del af det kendte tyske CITTI, hvor du får en central, ansvarsfuld og vigtig rolle i organisationens fortsatte succes. På længere sigt kan der blive mulighed for avancement i CITTI gruppen – enten i varehuset eller i en anden central funktion.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV via Mercuri Urval (referencenummer: DK-05569). Send din ansøgning snarest muligt, da vi gennemgår de indkomne ansøgninger løbende.

About the company

CITTI koncernen med hovedkontor i Kiel har omkring 7.500 medarbejdere. Siden grundlæggelsen af virksomheden i 1972 er der opbygget 8 foodservice logistikcentre i Tyskland, 2 foodservice logistikcentre i Danmark, 3 ship-supply lagre (Hamburg, Kiel og Singapore) og 3 lagre i Polen (Stettin & Poznan). Ud over engrosdelen er der 6 shoppingcentre og 3 CITTI varehuse i den nordlige del af Tyskland (Kiel, Flensborg, Lübeck). CITTI varehusene tilbyder mere end 80.000 forskellige produkter og skiller sig ud blandt konkurrenterne på områderne uforlignelig friskhed, service og kvalitet.