Overlæge til Psykoseteam

Region Syddanmark - Vejle / Danmark


Lokalpsykiatri Vejle

Lokalpsykiatri Vejle

Brænder du for et rettidigt, tilstrækkeligt, sammenhængende og recovery-orienteret patientforløb af høj kvalitet, og vil du bidrage til udviklingen af lokalpsykiatrien i Vejle, så er muligheden her:

Som overlæge i Psykoseteamet vil du være teamleder og have ansvar for teamets daglige drift og – i samarbejde med den øvrige medarbejdergruppe – den kliniske kvalitet og udvikling på psykoseområdet. Du vil desuden indgå i Lokalpsykiatri Vejles team af speciallæger, som udveksler og sparrer med hinanden og afløser for hinanden i forbindelse med ferie og sygdom. Du indgår i den fælles bagvagt sammen med afdelingens øvrige speciallæger.

Vi er optaget af at samarbejde med andre aktører og sektorer, så viden overføres og sektorovergange opleves smidige af patienter og pårørende. Vi har et meget stærkt samarbejde med de øvrige funktioner i Psykiatri Afdeling Vejle, og der er etableret et konstruktivt og åbent samarbejde med Vejle Kommune om at sikre det bedst mulige outcome for patienten efter behandling.

Vores vision er at skabe sammenhæng, bedre behandling og mere sundhed for mennesker med psykisk sygdom. Det bedst mulige behandlingsforløb er kendetegnet ved, at mennesker med psykisk sygdom mødes som ligeværdige partnere med indflydelse på egen behandling.

Lokalpsykiatri Vejle er en del af Psykiatrien i Region Syddanmark og varetager udredning og behandling inden for det voksenpsykiatriske område. Lokalpsykiatri Vejle rummer følgende tværfaglige teams: Udredningsteam, affektiv team, angstteam, psykoseteam, OPUS/OPT og desuden oligofreni team.

Psykoseteamet i Lokalpsykiatri Vejle består pt. af 10 erfarne og kompetente medarbejdere, herunder to læger, fem (special)sygeplejersker, en specialpsykolog, en socialrådgiver og en lægesekretær. Pr. 1. november 2020 indgår også Billund Kommune i optageområdet, og der oprettes i 2021 en mindre satellit med egne lokaler i Grindsted. 

Teamet har etableret psykoedukationsgrupper for patienter og pårørende med henholdsvis skizofreni og skizotypi. Der arbejdes med udvikling af ny gruppe, hvori der også vil indgå fysisk aktivitet. 

Teamet har et aktuelt fokus på øget implementering af kognitiv terapi målrettet patienter med psykoselidelser.

Overlægen forestår den daglige arbejdstilrettelæggelse af de behandlingsmæssige funktioner og sikrer supervision og uddannelse af yngre læger. Overlægen medvirker ved udarbejdelse af instrukser og retningslinjer. Overlægen indgår i Lokalpsykiatri Vejles funktionsledelse, refererer til den ledende overlæge og indgår i afdelingens ledergruppe. 

Lokalpsykiatri Vejle har fokus på aktiv nedbringelse af tvang. Testning og implementering af tvangsreducerende metoder indgår i det faglige arbejde. 

Den Syddanske Forbedringsmodel, der er inspireret af LEAN-tankegangen, er under udrulning i psykiatrisygehuset. Forbedringsmodellen bidrager til, at medarbejdere og ledere bliver involveret og kontinuerligt kan gennemføre og lede forbedringer. Formålet er at skabe sammenhængende og gode patientforløb. 

Profil
Overlægen forventes at have autorisation som speciallæge i psykiatri og have erfaring med behandling af patienter med psykotiske lidelser.

Den ideelle ansøger til stillingen:

  • er fagligt stærkt kompetent, herunder særligt i forhold til den psykofarmakologiske behandling,
  • er åben og interesseret i forhold til non-farmakologisk behandling og udvikling heraf,
  • er positiv over for forandringer og nye tiltag, men evner samtidig at prioritere, sætte retning og følge op,
  • er fagligt nysgerrig og ønsker at inspirere og motivere,
  • formår at spille medarbejderne gode sammen på tværs af fagligheder og afsnit,
  • fremstår troværdig og tillidsfuld og har god humor.

Yderligere oplysninger
Læs mere om stillingen i det uddybende stillingsopslag

Alle, der overvejer sin interesse i stillingen, er velkomne til at kontakte Thomas Gajhede fra Mercuri Urval på telefon 2084 1030. Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt, og ansættelsesudvalget vil ikke blive orienteret uden forudgående aftale herom. 

Der kan endvidere rettes henvendelse til funktionsleder Ole Nielsen fra Lokalpsykiatri Vejle på telefon 9944 7884 og ledende overlæge Mikkel Rune Vossen Rasmussen på telefon 9944 7502.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk (Referencenummer: DK-07085). Ansøgningsfristen udløber den 9. september 2020.

 

About the company

Lokalpsykiatri Vejle er placeret i Sundhedshuset Vejle, der løfter den psykiatriske behandling og bidrager til mere fysisk aktivitet, forebyggelse af tvang og inddragelse af patienten. Lokalpsykiatrien ligger tæt på centrum, få minutters gang fra banegård, bibliotek og DGI-bygning.

I Lokalpsykiatri Vejle er der ca. 60 ansatte med en bred vifte af tværfaglige medarbejdere: Læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, ergoterapeuter med psykoterapeutisk videreuddannelse, diætist og sekretærer samt fysioterapeut tilknyttet. Stedet fungerer også som uddannelsessted for læger, sygeplejersker, socialrådgivere og psykologer. Lokalpsykiatri Vejle samarbejder med Vejle Kommune omkring socialpsykiatri, uddannelse og forskning.

Læs mere om Psykiatrien i Region Syddanmark på www.regionsyddanmark.dk