Privatrådgiver

Handelsbanken - Aarhus C


Aarhus City

Aarhus City

Privatrådgiver i Handelsbanken

Som privatrådgiver i Handelsbanken får du ansvar for servicering og udvikling af egen kundeportefølje af privatkunder. I arbejdet med kunderne lægger vi stor vægt på kundetilfredshed og langvarige kunderelationer, som gavner både kunden og banken.

Du bliver del af et rådgiverteam med lokale specialister i Danmark og Handelsbanken-koncernen i ryggen. I din dagligdag skal du løbende holde dig ajour med dine kunder, afdække behov udfra et 360 graders perspektiv og levere en høj serviceoplevelse.

Dine primære opgaver er:

  • Kundemøder med behovsafdækning og rådgivning samt styrkelse af relationen
  • Mødeforberedelse med kundeanalyser, præsentationer og tilbud
  • Relevant proaktiv aktivitet over for såvel eksisterende som nye kunder
  • Udarbejdelse af låneansøgninger samt bevilling af lånesager
  • I mindre udstrækning deltage i dokumentudarbejdelse sammen med lokal support
  • Risikoanalyser, engagementsstyring og håndtering af bankens risici
  • Holde dig ajour med, hvad der sker i branchen – herunder konkurrentinformation og priser
  • Deltage i udvikling af nye privatrådgivere gennem undervisning og sparring
  • Holde orden i egne opgaver, som en vigtig del af hverdagen

Desuden får du indflydelse på filialens udvikling via den decentrale struktur, hvor hver filial beslutter lokale indsatser og aktiviteter.

God til kunderelationer og bolig

Du har minimum fem års erfaring med rådgivning af privatkunder inden for bolig samt pension og investering. Du har en grøn eller gul certificering på værdipapirer og en opdateret viden om relevant lovgivning.

Du er god til at skabe tilfredse kunder og går gerne en ekstra mil for at imødekomme kundens forventninger.

Gode karrieremuligheder

Du bliver en del af en stor bank med gode karrieremuligheder – har du ledelsesambitioner er det et plus. Du får indflydelse på filialens udvikling i en bank med en decentral ledelsesstruktur.

Løn tilbydes efter kvalifikationer.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV.  Referencenummer: DK-07122

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Group Director Anne Louise Duus Kinnerup på mobil +45 4167 8250.

About the company

Handelsbanken har en decentral forretningsmodel og bæredygtig tilgang til den måde, vi driver bank på. Vi har en stærk lokal tilstedeværelse, og vi træffer beslutningerne i filialen, hvor vi arbejder lokalt med både privat- og erhvervskunder. Gennem dialog og engagement tager vi et ansvar for vores kunder og omverdenen, og vi sætter en ære i sunde og langvarige relationer med vores kunder og samarbejdspartnere.

Vi har i mange år haft en meget høj og stabil kundetilfredshed blandt både privatkunder og erhvervskunder, og ifølge analyseinstituttet EPSI ligger vi i toppen sammenlignet med andre banker.

Vi er en del af den svenske Handelsbank-koncern, der er en af Nordens største banker - ingen nordisk storbank er ratet højere af de internationale kreditvurderingsinstitutter. Handelsbankens hjemmemarkeder er Danmark, Sverige, Norge, Finland, Holland og Storbritannien

Se mere på www.handelsbanken.dk