Driftsleder til fælles fjernvarme

CTR

Sted: Frederiksberg/Danmark

Ansøg senest: 2025-08-22

Publiceringsdato: 2025-05-22

Referencenr.: DK-10706

Vil du optimere transmissionsnettet på en af landets bedste arbejdspladser?

Transmissionsnettet er kritisk infrastruktur, og forsyningsstabilitet kræver derfor masser af optimering. Til det søger CTR I/S en driftsleder, der kan garantere sikkerhed, compliance og forberede driften til implementering af nye fjernvarmeteknologier i hovedstadsområdet.

 

Fjernvarmesektoren er under kæmpe forandring disse år: Grøn omstilling, nye anlægsinvesteringer, beredskabsarbejde og implementering af store varmepumper mv. CTR varetager fra Frederiksberg fjernvarmetransmissionen i store dele af hovedstadsområdet, og vi har brug for en, der vil tage ansvar for driftssikker fjernvarme til en kvart mio. husstande både nu og i fremtiden.

 

Driftsafdelingen består af den erfarne driftschef Michal Thomsen, den nye driftsleder samt 8 maskinmestre, som på skifteholdsvagt overvåger driften. De samarbejder også med vedligeholdelsesafdelingen og eksterne leverandører om udbedringer og manuelt driftsarbejde. I fællesskab holder de det 54 km lange transmissionsnet, de 4 pumpestationer, 14 spidslastanlæg og 31 varmevekslerstationer kørende.

 

De nye udfordringer kræver stadigt mere af driftsorganisationen: Der er nye krav til sikkerhed, forventninger til en attraktiv fjernvarmepris, og samtidig skal nye anlægsprojekter integreres i driften og gøre fjernvarme mere fossilfri. Det overordnede ansvar for optimering ligger i dag hos driftschefen, men vi ønsker os en driftsleder, som vil tage bolden op sammen med den eksisterende organisation.

 

Dine opgaver

Du skal som driftsleder aflaste driftschefen ved at påtage dig det faglige ansvar for al optimering af driften. Det vil sige, at du skal analysere og planlægge behovet for optimering, skabe nye procedurer og få andre til at gøre noget anderledes i praksis. Du skal også være sparringspartner og stedfortræder for driftschefen.

 

Dine primære opgaver er:

  • Planlægge og implementere nye anlæg og processer i fjernvarmedriften
  • Sikre stabil drift og problemløsning i den daglige drift
  • Sikre compliance ift. ny beredskabslov om fjernvarme og kritisk infrastruktur
  • Udarbejde procedurer og sikre dokumentation for nødprocedurer
  • Faglig ledelse af 8 operatører samt tæt samarbejde med vedligeholdelsesafdelingen

Opgaverne løser du i en organisation, der netop er kåret til en af landets bedste arbejdspladser, hvor hierarkiet er fladt, men medarbejdernes ansvar og tilliden til – og fra ledelsen er meget høj.

 

Din profil

Vi søger en kandidat med stærk teknisk forståelse, der både kan optimere, få andre med og evner det skriftlige. Du har erfaring fra enten forsyningssektoren eller anden driftsorganisation fx procesindustrien.

 

Samlet har/er du:

  • Uddannelse som ingeniør, maskinmester, energiplanlægger eller andet med teknisk fokus
  • Erfaring med driftsorganisationer gerne med drift 365/24/7
  • Evner for at kommunikere så andre forstår og følger både på skrift og mundtligt
  • Erfaring eller talent for ledelse og koordination

Og så skal du have modet til at være en del af fjernvarmen i en spændende forandringsproces.

 

Interesseret?

Vil du vide mere, så læs videre i den uddybende jobprofil. Kontakt dernæst Carsten Gløvermose fra Mercuri Urval på 30 25 98 01 for fortrolig sparring.

 

Ansøg senest 22. august kl. 09:00.

 

 

CTR er varmetransmissionsselskab for de fem hovedstadskommuner: Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby. De forsyner 250.000 boliger i hovedstadsområdet med fjernvarme baseret på overskudsvarme.

 

CTR står for køb af varme fra produktionsenhederne, transport gennem transmissionsnettet, salg af varme til de fem kommuner. Varmeforsyningen sikres gennem et 54 km langt ledningsnet med tre boosterpumpestationer, 14 spidslastanlæg og 26 varmevekslerstationer.

 

CTR’s 47 medarbejdere arbejder under ledelse af adm. direktør Randi Skogstad fra fælles storrumskontor centralt på Frederiksberg. De er samlokaliseret med det lokale forsyningsselskab, Frederiksberg Forsyning, som giver mulighed for fælles kantine, reception og fælleskollegiale ordninger.

 

CTR er netop kåret til en af landets bedste arbejdspladser og udmærker sig særligt ved meget høj tillid til/fra ledelsen og oplevelsen af meget ansvar.

Læs mere: www.ctr.dk/

Ansøg nu

  • Et valg af køn er ikke obligatorisk, og ikke at foretage et valg vil ikke have nogen konsekvenser for dig i vores samarbejde. Disse data bruges kun til diversitetsovervågning: at skabe aggregerede statistikker vedrørende kandidaters diversitet i forhold til bestemte roller eller områder; gennemføre studier af ligebehandling; hjælpe kunder med at nå deres diversitetsmål; spore resultatet af vores arbejde med inklusion.
  • Vedhæft CV *
  • Vedhæft ansøgning
  • Dig i dag
Dig i dag
Hvor så du denne stilling?
  • Obligatorisk