Dyrenes Beskyttelse søger vicedirektør

Dyrenes Beskyttelse - Søborg / Danmark


til at løfte den driftsmæssige styring og udvikling

til at løfte den driftsmæssige styring og udvikling

Vicedirektør med stærke styringsevner, godt overblik og digital erfaring til Danmarks største dyrevelfærdsorganisation

Dyrenes Beskyttelse er Danmarks største og ældste dyrevelfærdsorganisation med tusindvis af medlemmer samt frivillige over hele landet. Alderen på 145 år tynger på ingen måde organisationen, som er ambitiøs, driftig og udviklingsorienteret. For at sikre den bedst mulige dyrevelfærd samt biodiversitet og klima har organisationen udarbejdet en ny strategi 2030 og har de kommende år fokus på bl.a. digital udvikling, økonomisk vækst og internationale forhold. De mange ambitioner kræver et stort ledelsesmæssigt fokus, og derfor oprettes der nu en ny stilling som vicedirektør. Vicedirektøren skal med stærke styringskompetencer, digital indsigt og lysten til at være del af direktionen i en helt særlig organisation stå i spidsen for at løfte og udvikle organisationen driftsmæssigt og sikre implementeringen af den vedtagne strategi. 

Om jobbet
Som vicedirektør har man blandt andet har følgende opgaver:

  • At understøtte og samarbejde med direktøren og være stedfortræder for denne
  • Hovedansvarlig for implementeringen af den nuværende 2030 strategi, herunder 
    Sikre klar retning, mål og prioritering for de vedtagne strategiske indsatsområder: digitalisering og økonomisk vækst
    Sikre klare planer og prioriteringer for den samlede strategi, så organisationen understøtter hinanden i at nå målene 
  • At sikre effektiv og forsvarlig styring af organisationens økonomi og ressourcer og medvirke til at udvikle det økonomiske fundament for Dyrenes Beskyttelse
  • Organisationsudvikling, herunder
    Sikre at organisationen har de rette kompetencer og fagligheder som understøtter organisationens udviklings- og implementeringsevne
  • At øge og konsolidere sammenhængskraften i organisationen, herunder 
    Forankre og understøtte ejerskabet af tværgående indsatser og beslutninger 
    Sikre at hele organisationen arbejder for de samme mål og arbejder sammen

Faglige erfaringer og kompetencer 
For at den kommende vicedirektør kan lykkes, lægges der blandt andet vægt på følgende faglige kvalifikationer og kompetencer:

  • Min. 5 års erfaring med ledelse af ledere i større organisation gerne kommerciel, og gerne med en vis kompleksitet
  • Dok. erfaring med strategiudvikling og forandringsledelse, og med at omsætte strategi strukturelt, organisatorisk, i handlingsplaner og konkrete resultater så det løfter en organisation
  • Erfaring med administrative, juridiske og ressourcestyringsopgaver 
  • Gerne erfaring med konkrete IT- og digitaliseringsprojekter og processer
  • Gerne erfaring som COO, vicedirektør, stabschef eller sekretariatsleder og vant til rollen som indenrigsminister
  • En relevant akademisk uddannelse som fx cand.merc., cand.scient.pol., cand.jur., cand.it eller tilsvarende. 
  • Evt. erfaring med frivilligt organisationsarbejde

Personlige kompetencer og egenskaber
Vi ønsker en vicedirektør som kan balancere et engagement for dyrevelfærd med et køligt overblik og stærke styringsmæssige kompetencer. Vi forestiller os, at du har følgende personlige kompetencer:

  • Kan indgå naturligt i samarbejdet med en ledergruppe med højt ambitionsniveau
  • Analytisk og talstærk
  • Har et godt overblik – og kan se sammenhænge og reducere kompleksitet
  • Struktureret, planlæggende og god til at prioritere
  • Mål- og præstationsorienteret og sikrer fremdrift gennem handlekraft og beslutsomhed
  • Pragmatisk og løsningsorienteret 
  • Faciliterende, kan lytte og er god til at motivere andre 

Yderligere og mere fyldig information om stillingen og de ønskede kvalifikationer findes i job- og kravprofilen som kan rekvireres hos chefkonsulent hos Mercuri Urval Henriette von Essen-Leise enten på tlf. 2943 5048 eller via mail: henriette.von.essen-leise@mercuriurval.com

Vi tilbyder
En spændende og udfordrende stilling i en ambitiøs og udviklingsorienteret forening med engagerede ansatte, frivillige, samarbejdspartnere og andre interessenter, som alle er passionerede omkring dyrevelfærd.  

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Forventet tiltrædelse er den 1. august 2021.

Ansøgning og proces
Mercuri Urval medvirker til rekrutteringsprocessen. Yderligere oplysninger om stillingen og rekrutteringsprocessen kan fås i fortrolighed hos konsulent fra Mercuri Urval, Henriette von Essen-Leise på tlf. 2943 5048 eller via e-mail: Henriette.von.essen-leise@mercuriurval.com 

Ansøgning og CV uploades senest den 25. maj 2021 kl. 9.00 via søgeknappen (referencenummer DK-08299).

Der afholdes samtaler den 31. maj og 9. juni 2021. Vi følger naturligvis Corona-situationen tæt, og samtalerne vil blive afholdt i henhold til gældende retningslinjer. Mellem samtalerne gennemføres test, interview og referencetagning af Mercuri Urval.

Om virksomheden

Læs mere om Dyrenes Beskyttelse