Administrerende direktør

Diakonissestiftelsen - Frederiksberg / Danmark


til Danmarks ældste og mest moderne velfærdsaktør

til Danmarks ældste og mest moderne velfærdsaktør

Diakonissestiftelsen er en almennyttig erhvervsdrivende fond, som har mere end 150 års erfaring med at uddanne og drage omsorg for mennesker.

De senere år har Diakonissestiftelsen gennemgået en markant udvikling, og er i dag en af Danmarks førende og mest moderne velfærdsaktører med en bred portefølje af velfærdsydelser, seniorboliger, udlejningsvirksomhed og uddannelsescenter mv. 

Diakonissestiftelsen arbejder på et folkekirkeligt grundlag, og organisationens formål er at inspirere til og udføre diakoni i holdning, handling og udvikling. Diakonissestiftelsens fem kerneværdier udspringer af det kristne menneskesyn og er dybt indlejret i organisationen både strategisk og konkret.

Den administrerende direktør gennem snart 10 år har valgt at stoppe for at hellige sig nye spændende opgaver. Vi søger derfor en ny administrerende direktør, som kan videreføre og videreudvikle Diakonissestiftelsen med basis i organisationens stærke værdier og visioner og sikre, at Diakonissestiftelsen kan lykkes med sine ambitiøse mål.   

Om Jobbet
Bestyrelsen har netop godkendt en ny udviklingsstrategi. I de kommende år skal udviklingen af matriklerne på både Frederiksberg og i Gentofte fortsætte, og herudover skal der udvikles nye spændende velfærdstilbud og ydelser alene og i partnerskab med andre. 

Diakonissestiftelsens aktiviteter spænder bredt, og organisationen og økonomien er omfattende og kompleks. Diakonissestiftelsen har 32 ledere, ca. 420 medarbejdere og 250 frivillige, så vi søger en stærk, synlig, involverende og erfaren topleder, som kan videreudvikle Diakonissestiftelsen i overensstemmelse med organisationens dna, værdier og ambitioner.

Dine opgaver
Som administrerende direktør har du det øverste ansvar for Diakonissestiftelsens daglige drift og udvikling. Du arbejder tæt sammen med bestyrelsen samt den øvrige direktion. Du har blandt andet ansvaret for følgende opgaver:

  •  Sikre den strategisk udvikling og ledelse af organisationen
  •  Initiere og sikre bæredygtig forretnings- og organisationsudvikling
  •  Ledelse og udvikling af organisationens ledere
  • Repræsentere Diakonissestiftelsen i faglige, erhvervsmæssige, politiske og mediemæssige sammenhænge

Den administrerende direktør leder organisationen med reference til bestyrelsen.

Faglige erfaringer og kompetencer
For at blive Diakonissestiftelsens administrerende direktør, lægger vi især vægt på, at du bl.a. har følgende erfaringer og kompetencer:

  •  Solid ledelseserfaring, ledelse af ledere og ledelse på direktionsniveau
  •  Erfaring med strategisk ledelse i en større og værdibaseret organisation
  •  Erfaring med bestyrelsesbetjening og med arbejdet i en politisk styret virksomhed 
  •  Erfaring med driftsstyring og styring af indtægtsdækket virksomhed fx på velfærdsområdet
  •  Erfaring med at samarbejde med offentlige og private velfærdsinstitutioner og aktører
  •  Vant til at repræsentere din organisation eksternt og være ansigtet udadtil
  • En relevant uddannelsesmæssig baggrund på akademisk niveau

Personlige kompetencer og egenskaber
Du skal kunne forstå og respektere Diakonissestiftelsens kristne fundament og efterleve organisationens fem kerneværdier. Den ideelle kandidat besidder herudover følgende personlige kompetencer og egenskaber: 

  •  Udviklingsorienteret og forretningsorienteret 
  •  Ordentlig, troværdig og pålidelig 
  •  Netværkende og kontaktskabende 
  •  God eksekveringskraft 
  •  Reflekterende, imødekommende og involverende ledelsesstil 
  •  Åbent kommunikerende og dagsordensættende 
  • God analytisk intelligens 

Yderligere informationer om Diakonissestiftelsen og stillingen kan læses i den uddybende job- og kravprofil her. Du kan samtidig se og høre mere om stillingen samt møde nogle af dine potentielle kollegaer og bestyrelsesformand i videoen nedenfor


Der forventes tiltrædelse 1. juni 2021 eller hurtigst muligt herefter. Løn og ansættelsesforhold forhandles individuelt og afspejler de krav og forventninger, der stilles til den rette kandidat.

Din ansøgning
Mercuri Urval medvirker til rekrutteringsprocessen. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås i fortrolighed hos Henriette von Essen-Leise, tlf. 2943 5048 eller Christian Kofoed-Enevoldsen, tlf. 2030 4560.  

Ansøgning og CV uploades på www.mercuriurval.dk - via den blå knap "Søg stillingen her" -(referencenummer DK-08018) senest den 12. marts  2021 kl. 10.00.

 

Om virksomheden

Diakonissestiftelsen blev stiftet i 1863 og i dag er en af Danmarks førende velfærdsaktører. Vi har hovedsæde i smukke bygninger på Peter Bangs Vej på Frederiksberg samt plejehjem, sundhedscenter og bofællesskab i Gentofte Kommune ned mod Gentofte sø. Vi leverer dagligt omsorg, pleje og rehabilitering af høj faglig kvalitet i form af hjemmehjælp, plejehjem, bofællesskaber for psykisk sårbare, hospice, udgående hospiceteam og mere til. Vi skaber børn med et sundt selvværd og uddanner fremtidens sundhedspersonale og kirke- og kulturmedarbejdere, der både udvikler stærke faglige kompetencer og medmenneskelige værdisæt. Medmenneskelighed spreder sig også i vores kirke, omfattende frivillighed og sociale arbejde.