Leder af Financial Controlling – Deloitte Danmark

Deloitte Danmark - København S / Danmark


Vil du være med til at skabe Danmarks bedste Finance afdeling?

Vil du være med til at skabe Danmarks bedste Finance afdeling?

Sæt dit præg på et af Danmarks skarpeste finansielle teams

Har du relevant erfaring med at lede og drive månedsafslutning og regnskabsprocesser, og trives du med at sætte dit præg på optimeringsprojekter for proces og system, så er det dig, vi leder efter. Med din solide finansielle baggrund og naturlige sans for ledelse og kvalitet er du ansvarlig for at lede den finansielle controlling og regnskabsprocessen på tværs af hele Deloitte Danmark og som leder sætte dit præg på et af Danmarks skarpeste finansielle teams.

Deloitte Danmark Finance er Deloittes interne finansfunktion, og afdelingen varetager den finansielle styring af alle Deloitte Danmarks aktiviteter. Du bliver en del af et team med 40 engagerede og dygtige medarbejdere, som arbejder med Operational Finance (accounting), Corporate Reporting samt Business Partnering. Financial Controlling teamet er en del af Operational Finance afdelingen og er ansvarlig for at varetage de finansielle transaktioner, sikre fundament for økonomistyring samt aflæggelse af regnskaber for Deloitte Danmark. 

Din rolle
Som leder af Financial Controlling er du først og fremmest ansvarlig for levering af alle processer inden for financial controlling, regnskabsanalyse og -rapportering samt ledelse og motivation af dit team på 5 medarbejdere. Udover det vil du være ansvarlig for følgende:

  •  Kontakt til revision
  •  Effektivisering af måneds- og årsrapportering
  •  Cost controlling
  •  Regnskabsudarbejdelse
  •  Optimering af processer og deres beskrivelse
  •  Etablering af interne kontroller
  •  Kvalitet i alle processer og leverancer
  •  Ad hoc-regnskabsanalyser mv.
  •  Samarbejde med Global Finance Services
  •  Deltagelse i projekter på tværs af Operational Finance og Deloitte Danmark Finance

Som leder af Financial Controlling bliver du en vigtig og aktiv kollega i ledelsen af Operational Finance og har direkte reference til lederen af Operationel Finance. Udover dit team har du et tæt samarbejde og sparring med kolleger på tværs af hele Deloitte Danmark Finance samt virksomhedens nationale og internationale samarbejdspartnere og kunder.   

Dine kvalifikationer
Du har en videregående uddannelse inden for regnskab, controlling eller økonomi, fx CMA., cand. Oeconom, cand.merc.aud. Du har minimum 3-5 års ledelseserfaring og solid erfaring med ovenstående opgaver og er superbruger af Excel og gerne SAP eller andet ERP-system. Har du revisorerfaring er det et ekstra plus. Du kan forstå og formidle regnskabet på en overskuelig måde og være garant for høj kvalitet og rettidige leverancer. Da du vil blive del af en international koncern, er det et krav, at du er fortrolig med engelsk i tale og skrift.

Du er fagligt og analytisk stærk, har personligt drive, gode kommunikationsevner og kan arbejde løsningsorienteret – både på egen hånd og som aktiv spiller i teamet. Du trives i et dynamisk miljø med højt tempo og motiveres af mange bolde i luften samt ad hoc-opgaver og projekter. Endelig brænder du for at indgå i et stærkt ledelsesteam for sammen med andre at sikre varig værdiskabelse i en spændende og kompleks forretning under udvikling.

Kom med på en transformationsrejse i en stærk kultur
Lige nu er Deloitte Finance på en transformationsrejse mod at blive mere proaktiv, forretningsvendt og værdiskabende for ledelsen og de enkelte forretningsenheder i Deloitte Danmark. Målet er at blive Danmarks bedste Finance afdeling, og afdelingen har et højt niveau af fagekspertise med mange spændende og udfordrende udviklings- og forbedringsprojekter. 

Som leder af Financial Controller tilbydes du et udfordrende job med personlige og faglige udviklingsmuligheder. Du bliver en del af ledelsen i Operational Finance og dermed en vigtig og indflydelsesrig spiller på den spændende transformationsrejse Deloitte Danmark Finance er på.

Bliv del af en arbejdsplads med en klar strategisk ambition og høj integritet
Hos Deloitte er en inkluderende kultur kernen. Man værdsætter diversitet i baggrunde, erfaringer og ideer og fremelsker en kultur, hvori alle kan bringe deres autentiske ”jeg” med på arbejde. Hos Deloitte tror man på, at ledelse eksisterer på alle niveauer. Derfor dyrker man en kultur, hvori du opmuntres til at tage ansvar og lede på netop dit udviklingsniveau.

Sådan søger du
Kan du se dig selv som leder af Financial Controlling i Deloitte Danmarks Finance team, så upload din ansøgning og dit CV.

Referencenummer: DK-07766.

Indkomne ansøgninger behandles løbende.

Har du yderligere spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Mercuri Urval, konsulent Annegrethe Rosa på telefon 5385 8556 eller konsulent Thomas Iversen på telefon 2067 6617.

 

Om virksomheden

Impact that matters
Hos Deloitte er alle drevet af det fælles formål – at gøre en forskel. Hver eneste dag. Deloitte måler succesen af deres løsninger på kvaliteten, integriteten og innovationen, og kun det bedste er godt nok. For hos Deloitte vil man ikke blot udvikle løsninger. Man vil sætte et mærkbart aftryk, der skaber positive og afgørende forandringer – både for menneskene omkring virksomheden, kunderne og samfundet.

Deloitte tilbyder globale integrerede rådgivningsydelser, der omfatter Audit & Assurance, Consulting, Financial Advisory, Risk Advisory og Tax Consulting. Deloitte hjælper deres kunder med at udmærke sig overalt i verden gennem rådgivning, som er baseret på dyb industriekspertise og faglig indsigt. Deloitte investerer i kompetente mennesker med mange forskellige talenter og baggrunde og giver dem mulighed for at opnå mere, end de ville kunne andre steder. Deloittes arbejde kombinerer rådgivning med handling og integritet. Hos Deloitte tror man på, at når kunderne og samfundet er stærkere, så er Deloitte det også. Få mere information om Deloitte på www.deloitte.com