Administrerende direktør

ELINDCO A/S - Jyllinge / Danmark


Veldrevet entreprenørvirksomhed med spændende vækstmuligheder

Veldrevet entreprenørvirksomhed med spændende vækstmuligheder

Er du en dygtig, erfaren og handlingsorienteret leder, der med respekt for ELINDCO´s stærke kultur, værdier og resultater kan sikre den daglige drift og samtidig vækste og udvikle virksomheden, er du måske den kommende administrerende direktør.

Styret vækst forankret i virksomhedens stærke kultur og værdisæt
I forbindelse med et planlagt, smidigt ledelses-/generationsskifte vil den nuværende administrerende direktør, Steen Justesen, træde af medio 2020.

Som administrerende direktør i ELINDCO er du ansat af bestyrelsen til i tæt samspil med ejerkredsen at varetage den daglige drift og sikre, at administration af virksomheden sker i overensstemmelse med de gældende regler herfor. 

Du har således det overordnede ansvar for, at ELINDCO ledes, styres og udvikles med afsæt i organisationens grundlæggende værdier, og at virksomheden til enhver tid har en sund økonomi samt en veldrevet organisation. Ligeledes har du naturligvis ansvaret for ELINDCO’s strategi og udvikling, så organisationen kan imødekomme de krav og ønsker, der er fra marked, kunder, myndigheder og øvrige interessenter. 

Overordnet set får den nye administrerende direktør ansvar for:

  • Daglig ledelse af virksomheden
  • Udvikling og eksekvering af virksomhedens målsætning og strategi.
  • Styring af ELINDCO’s økonomi
  • Løbende dialog med ejerkredsen samt deltagelse i bestyrelsesmøder.
  • Udvikling af forretning og organisation
  • Ledelse og udvikling af chefgruppen/ledergruppen
  • Synlighed i organisationen internt samt overfor kunder, samarbejdspartnere og øvrige eksterne interessenter.
  • Sikre sammenhæng mellem administrationen, driften og forretningen.
  • Varetage ELINDCO’s interesser i forskellige sammenhænge, eksempelvis brancheorganisationer, netværk og overfor myndigheder.
  • Eget kommercielt/salgsmæssigt ansvar på mere strategisk niveau, herunder tilbud.
  • Udarbejdelse af mål og budgetter samt kvalitetsgennemgang
  • Definere og uddelegere ansvar og beføjelser
  • Direkte håndtering af kunder, kundeemner og kundeprojekter
  • Skabe netværk og udvikle relationer
  • Lede, håndtere og inspirere virksomhedens ca. 150 medarbejdere.


Dine generelle erfaringer og færdigheder
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, idet dog et vist akademisk niveau forventes – særligt inden for ledelse, forretningsudvikling, økonomi og administration. Hertil kommer 5+ års erfaring på posten som administrerende direktør fra en mindre eller mellemstor virksomhed – alternativt som funktions-/divisionsdirektør i en større virksomhed i branchen, hvor du har haft direkte personale- og forretningsledelse samt all-round virksomhedsledelse.

Dokumenteret erfaring med entreprenør-/byggeribranchen alternativt installationsbranchen eller anden virksomhed, der arbejder op mod byggeriet. Solid viden omkring mekanismerne og flowet i en virksomhed, der arbejder med såvel total-, hoved- og del-entrepriser er afgørende, og så har du gerne – men ikke nødvendigvis – erfaring som topleder i en ejerledet virksomhed. Du behersker naturligvis mundtligt og skriftligt dansk på forhandlingsniveau.

Den ideelle kandidat besidder således i alt væsentlighed følgende erfaringer og færdigheder:

  • Dokumenteret erfaring fra direktionsniveau og gode resultater med ledelse af ledere fra kommercielt drevne organisationer i entreprenør-/byggeribranchen.
  • Forretningsudvikling, herunder salg, salgsledelse og tilbudsprocesser.
  • Solid erfaring med at styre på kernedriften og gode erfaringer med udvikling af nye tiltag.
  • Flere års indgående erfaring med entreprenør-/byggeribranchen.
  • Organisatorisk forståelse – sætte rammer og retning ud fra strategiske og organisatoriske behov og træffe helhedsorienterede beslutninger.
  • I stand til at prioritere og eksekvere med fokus på såvel drift som udvikling.
  • Stort overblik og kan gå i detaljen om nødvendigt. 


Dine personlige kompetencer og egenskaber:

  • Stærke relationelle evner – du formår at opbygge tillidsfulde samarbejdsrelationer.
  • Tydelig og troværdig kommunikator – både mundtligt og skriftligt – og du kommunikerer med alle i øjenhøjde.
  • Kommerciel og strategisk tæft og i stand til at give et kvalificeret med- og modspil i et tillidsfuldt samspil med ejerkredsen. 
  • Evner at bevare roen og overblikket, når tingene er svære og i stand til at håndtere konflikter på en professionel og værdig måde. 
  • Er som person ordentlig, tillidsskabende og troværdig og har en naturlig autoritet og gennemslagskraft.
  • Besidder stor ansvarlighed og høj arbejdskapacitet.

Din unikke mulighed
Du vil komme til at stå i spidsen for et team af dygtige og dedikerede medarbejdere med høj gennemsnitsanciennitet, og som er godt sammentømrede og fleksibelt træder til og dækker af på hinandens arbejdsopgaver. Medarbejderne har en stor loyalitetsfølelse over for virksomheden og værner om dets historie, kultur og værdier – men imødekommer samtidig forandringstiltag, nye idéer og initiativer positivt. Alle medlemmer af organisationen har en fælles interesse i at fastholde og udvikle ELINDCO til fortsat at være en markant aktør indenfor dansk byggeri. 

Du får således en unik mulighed for at sætte dig i førersædet i en sund og solid virksomhed, hvor du kan gå forrest og sætte retningen for realiseringen af virksomhedens ambitiøse målsætninger. I rollen som administrerende direktør får du dermed rig mulighed for at bygge oven på en veletableret succes, samtidig med at du bidrager med god ledelse og et kommercielt mindset. 

For evt. uddybende spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte partner & direktør Steen Gravers, Mercuri Urval, på telefon 4055 2660 eller e-mail til steen.gravers@mercuriurval.com.
Alle henvendelser behandles fortroligt, og ELINDCO vil ikke blive orienteret uden forudgående aftale herom. 

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV.
Referencenummer: DK-07359. Ansøgningsfristen udløber den 22. juni 2020 kl. 12:00.

Om virksomheden

I fem årtier har ELINDCO været en af Danmarks mest professionelle og erfarne entreprenørvirksomheder. ELINDCO A/S blev grundlagt i 1968 af en lille flok tømrersvende under ledelse af tømrermester Erik Lind, som også gav navn til virksomheden. Virksomheden ejes i dag af administrerende direktør Steen Justesen, entreprisedirektør Per Bager og afdelingschef Poul B. Jørgensen. 

Over en lang årrække har man oparbejdet erfaringer og kompetencer, der spænder fra nybyggeri og renovering over ombygning og tilbygninger til service og vedligehold inden for alle former for byggeri. ELINDCO har således sat sit præg på mange af Sjællands markante byggerier. 

ELINDCO arbejder med fag-, hoved-, stor- og totalentrepriser indenfor for 6 segmenter: Uddannelse, Sygehuse, Institutioner, Erhverv, Energi- og Boligrenovering samt Service. Kundekredsen omfatter således mere specifikt rådgivere (arkitekter og ingeniører), boligselskaber, offentlige bygherrer (skoler, institutioner, sygehuse og kontorer) samt private bygherrer. 

Omsætningen har de seneste år ligget på ca. 600 mio. DKK med et resultat før skat på ca. 20 mio. DKK. Antallet af medarbejdere er på omkring 150 – heraf ca. 50 funktionærer. Afdelingschefer og direktører udgør ledergruppen, mens den udvidede ledergruppe tillige omfatter øvrige funktionærer, herunder projektchefer, projektledere, byggeledere, formænd og specialisterne i salg, tilbud, regnskab, marketing, kvalitet og kommunikation. Se mere på www.elindco.dk