Rektor

Herning Gymnasium - Herning / Danmark


Herning Gymnasium

Herning Gymnasium

Er du en ambitiøs og visionær leder, der kan skabe fortsat fremdrift med respekt for vores værdigrundlag og traditioner?

Herning Gymnasium søger en inspirerende og tillidsskabende rektor, der vil stå i spidsen for et attraktivt, veldrevet og fagligt ambitiøst gymnasium, hvor engagerede ledere og medarbejdere arbejder for at realisere visionen om at uddanne og danne ordentlige og dygtige studenter.

Herning Gymnasium er kendt og anerkendt for sine gode faglige resultater og sunde økonomi. Eleverne på gymnasiet skal møde et miljø, der udvikler, inspirerer og engagerer, så der også i fremtiden er grundlag for, at gymnasiet kan være i front. Vi ønsker, at hver eneste elev udvikler evnen til at undres og begejstres, at eleverne trives, bliver dygtige og får lyst til videre uddannelse og bliver ansvarlige borgere i fremtidens samfund.

Rektor forventes at gå forrest i at sikre en tillidsbaseret samarbejdskultur på skolen, der kan bidrage til at skabe fællesskab blandt medarbejdere og elever samt opretholde en høj trivsel for alle. 

Eleverne på Herning Gymnasium engagerer sig i og på skolen i en række aktiviteter såsom idræt, musik og sociale aktiviteter. De æstetiske rammer er et væsentligt fundament for det liv, der leves i og udenfor skoletiden. Samtidig spiller Herning Gymnasium en væsentlig rolle i det lokale og nationale uddannelseslandskab, og som rektor forventes du derfor at være både synlig og aktivt engageret i såvel lokalområdet som i landsdækkende netværkssammenhænge. 

Med ansvaret for skolens strategiske udvikling samt den pædagogiske, faglige og økonomiske drift forventes det, at du har ledererfaring fra uddannelsessektoren (gerne fra STX), har betydelig økonomisk indsigt samt uddannelsespolitisk forståelse og indsigt. 

Det forventes derudover, at rektor: 

  • er ambitiøs og evner at sætte en tydelig retning og skabe følgeskab, 
  • er visionær og evner at skabe udvikling i en balance mellem tradition og fornyelse,
  • er en inspirerende og tydelig kommunikator, 
  • er empatisk, ordentlig og tillidsskabende i relationer,
  • er kvalitetsorienteret og værdsætter omhu i arbejdet,
  • er synlig og engagerer sig i kulturen og dagligdagen på Herning Gymnasium,
  • er en kompetent netværker med høj grad af politisk tæft. 

Klik her for at se og høre en video, hvor flere fra Herning Gymnasium fortæller om gymnasiet og forventningerne til den nye rektor.

Læs mere om Herning Gymnasium, stillingen og ansættelsesproceduren i det uddybende notat her og i det tilhørende bilag 1 her.
 
Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV. Ansøgningsfristen udløber den 27. januar 2020, kl. 10.00.

Alle, der på baggrund af stillingsopslaget har interesse i stillingen, er meget velkomne til at kontakte Mercuri Urval; Anja Lange på telefon 4049 2026/mail: anja.lange@mercuriurval.com eller Line Villadsen på telefon 4167 8243/mail: line.mogelvang.villadsen@mercuriurval.com. Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt, og Herning Gymnasium vil ikke blive orienteret uden forudgående aftale herom. 

 

Om virksomheden

Herning Gymnasium er en selvejende uddannelsesinstitution med en historie, der går tilbage til 1923, og har dermed næsten 100 års historie bag sig. På gymnasiet har man derfor også mange traditioner og værdier, som man er stolte af og værner om.

Gymnasiet, der har mere end 1030 elever, har siden 1972 haft til huse på H. P. Hansens Vej, hvor undervisningen, eleverne og medarbejderne efter en stor udvidelse og modernisering i 2013-2014 har optimale ydre rammer at arbejde i.