Centerleder

Center for ADHD

Center for ADHD søger en kompetent centerchef, der kan sikre retning, skabe følgeskab og inspirere til fortsat faglig udvikling

Søg stillingen her
  • Sted

    Aarhus / Denamrk

  • Virksomhed

    Center for ADHD

  • Referencenr.

    DK-06205

www.adhdcenter.dk

Stillingen

Center for ADHD blev oprettet i 2010 og har været gennem en spændende pionerproces. Det er nu tid til at konsolidere organisationen og samtidigt balancere de kommende udviklingstiltag. Centret søger en chef, der har personlig og faglig kapacitet og formår at gå foran og skabe følgeskab til centrets fortsatte udvikling.

 

Med reference til bestyrelsen får du en unik mulighed for at sætte dit aftryk i organisationen. Fælles­skabs­følelsen blandt medarbejderne prioriteres højt og det forventes, at du kan motivere og inspirere til sammen at udvikle centrets ydelser, så de matcher det, som faglige miljøer og familier efterspørger.

 

I det eksterne samarbejde bliver det din opgave at etablere, vedligeholde samt udvikle det store netværk, som Center for ADHD allerede indgår i eller der, hvor du kan se potentiale for at skabe nye netværk. Netværket dækker både nationale og internationale samarbejdspartnere og interessenter. Det faglige fundament og metoden, som centret bygger på, er ”De Utrolige år”-programserien, henvendt til både børn, forældre og fagprofessionelle samt den it baserede iKomet læringsplatform. Der arbejdes således både med forældretræningskurser, forældregrupper, rådgivningssamtaler samt udviklingsprojekter. I fremtiden skal det undersøges, hvorledes ”De Utrolige År” kan udvikles, og du vil som centerchef få en vigtig rolle i dette.

 

Den ideelle ansøger til stillingen som centerchef:

  • har en relevant videregående uddannelse fra det pædagogiske, psykologiske, special- eller social­pædagogiske område – gerne med en kandidat- eller masteruddannelse,

  • har nogen erfaring med og evner til økonomi- og driftsstyring,

  • evner at opsøge, udvikle og vedligeholde nationale og internationale faglige og forretningsmæssige netværk,

  • evner at sætte retning og holde fast i trufne beslutninger,

  • motiverer og inspirerer medarbejderne til at samles i et fællesskab, der løfter i flok og giver følgeskab,

  • har ”fingeren på pulsen” i forhold til markedet og udvikling af kompetencer i egen organisation med henblik på at afstemme udbud og efterspørgsel,

  • er fagligt ambitiøs på centrets vegne,

  • ser potentialet i den enkelte og formår at spille medarbejderne sammen som et team

  • besidder en naturlig autoritet og fremstår troværdig med humor og energi,

  • indgyder ro og tillid

Du kan læse mere om Center for ADHD på centrets hjemmeside www.adhdcenter.dk og om stillingen og ansættelsesproceduren i det uddybende notat her, bilag 1 her og bilag 2 her.

 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Mercuri Urval; Jesper Lund på telefon 4045 3435 eller Line Møgelvang Villadsen på telefon 4167 8243. Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt, og Center for ADHD bliver ikke orienteret uden forudgående aftale herom.

 

I øvrigt kan der med henblik på yderligere information rettes henvendelse til bestyrelsesformand Keld Friis på telefon 2033 8088.

 

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-06205). Ansøgningsfristen udløber den 2. april 2019, kl. 10.00.

Om virksomheden

Center for ADHD er en selvejende non-profit institution, der har til formål at forbedre betingelserne primært for børn i førskole- og tidlig skolealder, som har uro og opmærksomhedsvanskeligheder eller er diagnosticeret med ADHD samt at støtte disse børns familier og netværk. Der anvendes forskningsunderstøttede metoder, herunder forældretræningsprogrammet fra ”De Utrolige År” og den webbaserede variant af samme, iKomet.

 

Centret finansieres via fonde samt indtægtsdækket virksomhed og har en sund økonomi. Centrets medarbejdere er fagligt veluddannede og dedikerede til opgaven. Centrets metoder og ydelser er solidt fagligt velfunderede og afstemmes løbende efter den nyeste forskning og udvikling på området.