Pre-sales Consultant

Nordisk vækstvirksomhed

Cloud-baserede state-of-the-art løsninger, der skaber værdi.

  • Sted

    Allerød / Danmark

  • Virksomhed

    Signicat AS

  • Referencenr.

    DK-06181

www.signicat.dk

Stillingen

Signicat er en ung, succesrig norsk virksomhed, som tilbyder sine kunder nogle af de mest avancerede cloud-baserede løsninger, der løser udfordringer inden for digital identitet og elektroniske signaturer. Signicats løsninger gør kunderne i stand til at drive deres forretning på en mere effektiv måde, idet de får en unik brugeroplevelse, samtidig med at der anvendes avancerede sikkerhedsteknologier, der reducerer risici.

Signicat har store vækstambitioner og søger en kompetent Pre-Sales Consultant, der kan bidrage til den fortsatte positive vækst.

I rollen som Pre-sales Consultant bliver du del af et ambitiøst og velfungerende dansk team. Du refererer direkte til den danske Sales Director og har en tæt dialog med dine kolleger i Danmark såvel som det norske hovedkontor.

Det er din primære opgave at understøtte Signicats salgsafdeling med din tekniske ekspertise, og du agerer dermed bindeled mellem det kommercielle og det tekniske. Således understøtter du dine kolleger med relevante analyser af den enkelte kundes tekniske behov og udarbejder specifikationer og designs på baggrund af dette. Du spiller endvidere en vigtig rolle, når det kommer til at udarbejde tekniske salgsstrategier for potentielle kunder og levere teknisk indhold til tilbud. Ligeledes bistår du sælgerne på diverse kundebesøg, hvor du bidrager med teknisk insight og produktpræsentationer.

Endelig deltager du på diverse messer og konferencer, hvor du håndterer produktpræsentationer.

Indgangsvinkler til jobbet
Du har forventeligt en IT-teknisk baggrund og arbejdet i en lignende rolle i en periode på minimum tre år, hvor du har siddet hos en software-/løsningsleverandør eller systemintegrator. Du har erfaring med at tegne og demonstrere tekniske løsninger samt med cloud- og hybridimplementering hos kunden. Samtidig har du en god forståelse for det kommercielle og erfaring med en eller flere af følgende teknologier/standarder: OpenID Connect, SOAP, REST eller SAML.

Du har god indsigt i og flair for IT-tekniske løsninger. Du har gode kommunikative evner og formår at formidle tekniske løsninger på en god måde, samtidig med at du begår dig med kunder på alle niveauer. Du har et godt overblik og forstår kundens forretning og kan sammensætte løsninger, der imødekommer kundens behov. Du trives i en mindre virksomhed med en udpræget entreprenørånd.

Du taler dansk og engelsk på højt niveau. Hvis du også kan begå dig på norsk, er det et ekstra plus.

Spændende vækstvirksomhed, unikke løsninger, stærkt team
Du bliver del af en særdeles velkonsolideret vækstvirksomhed, som regnes for en af Nordens ledende fintechvirksomheder. Samtidig bliver du del af et kompetent dansk team, hvor du er en vigtig spiller, når det kommer til at sikre den fortsatte ekspansion, der er drevet af en stærk efterspørgsel fra Signicats kunder.

Signicat tilbyder konkurrencedygtige betingelser og en række goder. Signicat har 114 ansatte fordelt på kontorer i Trondheim (hovedkontor), Oslo, København, Helsinki, Stockholm, Den Haag og Frankfurt.

Signicat har vundet flere priser – senest ”2017 Innovation Award ved Smart Security Week” og den norske FinTech Achievement Award 2018. Signicat er desuden blevet kåret til at være blandt European FinTech Top 100-virksomheder ved European FinTech Award 2017.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV.
Referencenummer: DK-06181.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Mercuri Urval, Tina Hjort Lykke, på tlf. 4255 9553 eller Rikke Henningsen på tlf.  2274 0856.

 


Om virksomheden

Signicat, der er stiftet i 2007, er en af Europas førende leverandører af cloud-baserede digital identity- og electronic signature-løsninger. Virksomheden har været i kraftig vækst – 40-50% om året – lige siden starten. Hovedmarkederne er de nordiske lande, men den seneste tid er virksomheden ekspanderet uden for Norden i bl.a. Holland, UK og Tyskland.

Løsningerne sikrer Signicats kunder muligheden for at leve op til internationale standarder og krav til Privacy, Anti-Money Laundering (AML), Anti-Terrorist lovgivning og regulering samt krav til Know Your Customer (KYC) i forbindelse med onboarding af nye kunder. Desuden tilbydes løsninger til digital signering af dokumenter, der sikrer juridisk gyldigt bevis for kundens underskrift og en ren digital håndtering af processerne til gavn for både virksomheden og kunderne.

Signicat tilbyder nogle af de mest avancerede digital identity- og electronic signature-løsninger. Målet er at gøre kunderne i stand til at drive deres forretning mere effektivt gennem unik brugeroplevelse og på samme tid reducere risiko gennem anvendelse af avancerede sikkerhedsteknologier.

Signicat-løsningerne anvendes af banker og finansielle institutioner, offentlige institutioner og andre større virksomheder i mange europæiske lande af kunder som: SDC, Tryg Forsikring, Santander, Nykredit, Bank Norwegian og Rabobank.

Kunderne viser Signicat stor tillid ved at inddrage Signicat i deres centrale processer for identifikation af brugere, verifikation af identiteter, anvendelse af elektronisk signering og digital forsegling af dokumenter.