Kan du tage det ledende ansvar for Marimekkos danske flagship store?

Stærkt brand og stolte designtraditioner

Marimekko

Søg stillingen her
  • Sted

    København K / Danmark

  • Virksomhed

    Marimekko

  • Referencenr.

    DK-05931

www.marimekko.dk

Stillingen

Som butikschef for Marimekkos danske flagship store i Købmagergade repræsenterer du et brand, som med afsæt i sine stolte designtraditioner har udviklet sig til at være et moderne livsstilbrand med produkter inden for både beklædning og interiør.

Du har det overordnede ansvar for at drive og udvikle butikken. I tæt samarbejde med dit team, der består af 9 medarbejdere, sikrer du, at butikken og den service, der ydes, er professionel og præget af et højt service- og kvalitetsniveau. Du analyserer KPI’er og igangsætter relevante tiltag baseret på disse. Endelig er du ansvarlig for at nå butikkens budgetter og rapporteringen af disse til hovedkontoret.

Du spiller en vigtig rolle, når det kommer til at fastlægge strategien for butikken. Med baggrund i og respekt for Marimekkos stærke værdier og identitet bidrager du til denne strategi med dine idéer og din viden om  kundernes efterspørgsel og sikrer således, at butikken fortsat har en unik profil og en markant markedsposition.

Ambitiøs og kompetent leder med erfaring fra detailhandlen
Du kommer fra en lignende stilling i detailbranchen, hvorfra du har indgående erfaring med at drive og udvikle en butik og her skabt gode resultater. Herudover er du en erfaren personaleleder og har minimum fem års erfaring med at lede, drive og videreudvikle stærke teams.

Som person er du udadvendt, proaktiv og salgs- og resultatorienteret , og du har en konstruktiv tilgang til dine kolleger og samarbejdspartnere på alle niveauer i organisationen.
 
Du er en stærk leder og har en inkluderende og positiv tilgang til dine medarbejdere. Du formår at kommunikere på flere niveauer – eksternt med kunder og samarbejdspartnere og internt med kolleger i butikken. Du er empatisk og imødekommende og går gerne forrest for at levere en oplevelse ud over det sædvanlige til butikkens kunder. Samtidig har du en stærk interesse og forståelse for Marimekkos  koncept, historie og kerneprodukter. Dernæst har du en god viden om visual merchandicing og formår at sætte denne i spil i butikken. Du er tilmed talstærk og har solid erfaring med budgethåndtering og opfølgning heraf samt til P&L. Endelig taler og læser du dansk og engelsk flydende.

Indflydelse, udfordringer
Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling i en virksomhed med et stærkt brand og kommer til at spille en fremtrædende rolle i virksomheden. Du bliver endvidere del af et stærkt brand, der er i en transformationsproces, og som skal retablere sig selv i markedet. Endelig får du et job med stor mulighed for at påvirke  din egen dagligdag samt udviklingen af butikken. Løn efter kvalifikationer. Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV.
Referencenummer: DK-05931.

Indledende samtaler afholdes løbende. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Mercuri Urval, Rikke Henningsen, på telefon 2274 0856.


Om virksomheden

Marimekko is a Finnish design company renowned for its original prints and colours. The company’s product portfolio includes high-quality clothing, bags and accessories as well as home décor items ranging from textiles to tableware.

When Marimekko was founded in 1951, its unparalleled printed fabrics gave it a strong and unique identity. Marimekko products are sold in about 40 countries. In 2017, brand sales of the products worldwide amounted to 193 m €, and the company’s net sales were 102 m €. Roughly 150 Marimekko stores serve customers around the globe. The key markets are Northern Europe, North America and the Asia-Pacific region. The Group employs about 450 people. The company’s share is quoted on Nasdaq Helsinki Ltd.