Projektsalg til boligforeninger

PWS

Salg af løsninger til miljøvenlig kildesortering og affaldshåndtering

Søg stillingen her
  • Sted

    Danmark

  • Virksomhed

    PWS

  • Referencenr.

    DK-05703

www.pwsas.dk

PWS logo

Stillingen

Selvstændigt ansvar for nedgravede affaldssystemer
I kraft af regeringens strategi- og ressourceplan ”Danmark uden affald” står PWS Danmark i en unik position på det danske marked. Vækstpotentialet er stort inden for blandt andet de nedgravede affaldssystemer, der allerede nu ses i flere større byer. PWS har en særdeles solid markedsposition og ambitiøse vækstplaner. Man ønsker derfor at udvide teamet med endnu en erfaren kollega, der kan varetage opsøgende rådgivning og salg af nedgravede affaldssystemer, inkl. serviceaftaler, til boligforeninger i hele Danmark. Dine hovedopgaver bliver blandt andet at:

  • Identificere og prioritere potentielle kunder blandt boligforeninger
  • Gennemføre opsøgende aktiviteter og kundemøder hos relevante beslutningstagere
  • Gennemføre behovsanalyser
  • Udarbejde løsningsforslag
  • Gennemføre forhandlinger og lukke salget
  • Bearbejde rådgivere som fx arkitekter og entreprenører på større renoveringsprojekter.

Du får et tæt samarbejde med en fast person i internt salg om at sikre levering og opfylde kundens forventninger i henhold til kontrakten. Du strukturerer selv din hverdag og har lysten og viljen til at arbejde med større, strategiske projekter. Via selvstændige initiativer forventes du desuden at bidrage væsentligt til selskabets videre forretningsudvikling, og du vil indgå i et tæt samarbejde med den adm. direktør, som sætter pris på sparring og erfaringsudveksling.

Erfaren sælger med lyst til at prøve nye områder
Du er den succesfulde sælger, som har minimum 5 års erfaring med direkte, opsøgende BtB salg af relevante produkter, og du har flair for teknik. Det forventes ikke, at du har dybt kendskab til PWS’ produktportefølje. Det vigtigste er, at du har hentet din salgserfaring fra solidt salgsarbejde og målrettet fokus. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med salg til boligforeninger eller har god indsigt i salgs- og beslutningsprocesser i denne kundegruppe. Du håndterer nemt MS Office, og du taler engelsk på professionelt niveau. Dit uddannelsesniveau er ikke afgørende, men du kunne være handelsuddannet.

Proaktivitet og høj faglighed

Du er energisk, opsøgende og målorienteret i forhold til at skabe de gode resultater, samtidig med at du er kommunikerende og tillidsvækkende, således at du nemt opbygger gode relationer. Du er kendetegnet ved at være selvstændig og professionel i dit daglige salgsarbejde, ligesom du udviser stort engagement og et højt aktivitetsniveau. Du er en god rådgiver, som har blik for, hvilke services der kan skabe merværdi for dine kunder.
PWS tilbyder en spændende jobmulighed med stort, selvstændigt ansvar, gode muligheder for personlig udvikling samt konkurrencedygtige ansættelsesvilkår i en succesrig koncern. Du har hjemmekontor og har i udgangspunktet ansvar for kunder i hele Danmark. Du vil referere til den adm. direktør og desuden have tæt kontakt med internt salg på PWS Danmarks’ kontor i Aarhus.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV.
Referencenummer: DK-05703.

Om virksomheden

PWS har en førende position på det nordiske marked med produkter inden for rationel og miljøvenlig kildesortering og affaldshåndtering. Virksomheden opererer inden for miljøområdet med systemer og produkter, der sætter mennesker og miljø i centrum. PWS er en del af ESE World, som er Europas førende producent af produkter til mellemlagring af restaffald og genanvendelige ressourcer. Det nordiske hovedkontor ligger i Perstorp, Sverige.
Til selskabet i Danmark søges nu en erfaren projektsælger med fokus på yderligere vækst.
PWS og ESE World blev i 2017 en del af RPC Group, som er global plastleverandør inden for forskellige emballagesegmenter.
Se mere på www.pwsas.dk.