Produktionsdirektør, COO

Produktion af juletræer i Polen og Danmark

Skovfoged • Gartner • Landmand

Søg stillingen her
  • Sted

    Middelfart / Danmark

  • Virksomhed

    Silvamax A/S

  • Referencenr.

    DK-04955

www.silvamax.dk

Stillingen

Med direkte reference til den adm. direktør for Silvamax A/S får du som produktionsdirektør (COO) primært ledelsen af selskabets produktionsaktiviteter i Cerkwica i Polen.

Du bliver den øverst ansvarlige for tilplantning, pleje, afmærkning, skovning, emballering og forsendelse m.v. af juletræer på de 400 hektar, som selskabet ejer i Polen, og de 100 hektar i Danmark.

Den årlige produktion vil ligge på 6-800.000 juletræer samt 5-600 tons pyntegrønt.

Basisorganisationen består af ca. 10 personer, men i oktober, november og december beskæftiger selskabet op til 150 timelønnede medarbejdere af forskellig nationalitet.

Se mere på www.silvamax.dk.

Profil
Silvamax søger en skovfoged, driftsleder eller produktionschef med erfaring inden for skovdrift eller planteavl - f.eks. potteplanter.

Du skal have erfaring med daglig ledelse af et operativt team, men også gerne med sæsonbaseret ”op- og nedmanding”.

Erfaring fra Polen er ikke påkrævet, men du skal være indstillet på at tilbringe en stor del af din tid i Polen – alternativt at flytte til Polen med de økonomiske fordele, dette indebærer.

En bestemt uddannelse er ikke afgørende, men en baggrund som skovfoged, skov- og naturtekniker eller skov- og landskabsingeniør – alternativt gartner eller landmand - vil være en fordel.

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV.

Referencenummer: DK-04955.

Spørgsmål om jobbet kan rettes til Knud Harald Pedersen, Mercuri Urval, på telefon 4060 6400.


Om virksomheden

Silvamax A/S med domicil i Middelfart dyrker juletræer på egne arealer i Polen og Danmark og markedsfører sine produkter under det EU registrerede varemærke nordpoltrees. Produkterne distribueres primært gennem større detailkæder og grossister. Kunderne er eksempelvis havecentre, byggemarkeder og super- og hypermarkeder i de omkringliggende lande. Lokale agenter anvendes på markeder, hvor det måtte være hensigtsmæssigt.