Sekretariatschef

Meningsfyldt arbejde for danske veteraner og pårørende

Fonden Danske Veteranhjem

  • Sted

    Fredericia / Odense / Danmark

  • Virksomhed

    Fonden Danske Veteranhjem

  • Referencenr.

    DK-04993

www.veteranhjem.dk

Stillingen

Ledelse af 5 hjem over hele Danmark
Sekretariatschefen refererer til fondsbestyrelsen og har det overordnede ansvar for den daglige drift af fondens fem veteranhjem samt for at udvikle Fonden Danske Veteranhjem i overensstemmelse med fondsbestyrelsens beslutninger.

Hvert hjem har en fuldtidsansat daglig leder, der refererer til sekretariatschefen og herudover har sekretariatschefen også en regnskabschef i sin organisation. Sekretariatschefen – og de daglige ledere – arbejder meget tæt sammen med bestyrelserne for lokalafdelingerne på de enkelte hjem om at skabe de bedste rammer for veteranerne, skabe en række aktiviteter, der giver sammenhold og udvikling blandt brugerne på hjemmene, tiltrække frivillige samt indsamle midler til brug for aktiviteter og forbedringer af de enkelte hjem.

Veteranhjemmet i Odense er det første hjem, der bygges udelukkende til formålet, og forventes at åbne i sensommeren 2018.

Veteranhjemmet i Århus vil påbegynde en større ombygning senere på året, men vil være i brug imens og stå fuldt restaureret i løbet af i 2019.

Sekretariatschefen har i store træk følgende primære opgaver:

  • Ledelse og udvikling af sin organisation så de daglige ledere og tilknyttede frivillige på de enkelte hjem konstant løfter deres kompetencer ift. at arbejde med brugerne på hjemmene.
  • Sikre at økonomien er 100 % i orden og budgetter overholdes – både for de enkelte hjem, sekretariatet, fonden som helhed, men også de enkelte løbende byggesager.
  • Administrativ og resultatmæssig opfølgning på alle hjem og aktiviteter, så fonden til enhver tid ved, hvad der kommer ud af de brugte midler og de mange relevante aktiviteter.
  • Daglig sparring og rådgivning med de daglige ledere, men også lokalafdelingerne om den socialfaglige rigtige tilgang til alle hjemmenes brugere.
  • Styring af byggesager og i den forbindelse samarbejde med kommuner, leverandører, donorer og mange andre.
  • Repræsentere fonden i de mange forskellige fora, som handler om veteraner i Danmark
  • Servicere fondsbestyrelsen
  • Fortsætte det påbegyndte arbejde med at gøre fonden og dens tilbud mere kendt blandt alle veteraner.

Det vigtigste er hele tiden at have veteranerne og deres pårørende i fokus – alt hvad fonden foretager sig skal have betydning for dem.

Du brænder for veteransagen
Det forventes ikke, at du har kendskab til alle facetter af jobbet og har viden om veteraner, erfaring med sekretariatsledelse, social faglig baggrund og viden om lignende opholdssteder såsom botilbud eller forsorgshjem samt kendskab til byggeri, byggesager og vedligehold af bygninger og ikke mindst erfaring med at arbejde med frivillige, men du har nok solidt kendskab til minimum ét af ovennævnte områder. Og så anerkender og respekterer du de danske veteraner og brænder for at gøre noget godt for dem.

Herudover så evner du at navigere sikkert i en hverdag med mange agendaer i spektret af frivillige, professionelle og politiske interessenter.

Du afskrækkes ikke af, at beslutninger kan medføre politisk og mediemæssig bevågenhed, og så er du en stærk kommunikator – både i skrift og tale, og når du bliver interviewet til radio eller tv.
Det forventes, at du jævnligt besøger de forskellige hjem, så du bor derfor i fornuftigt afstand og kan lide at tilbringe lidt tid i bilen.

Du tilbydes en fornuftig fast løn. Du har selv bil og modtager transportgodtgørelse som for nuværende er 1,94 kr./km.
Sekretariatet er beliggende i Fredericia, men flytter muligvis til Odense om et års tid.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos fondens bestyrelsesformand, Christian Kurt Nielsen, på telefon 4093 8388.
Derudover kan du besøge www.veteranhjem.dk.

Ansøgning og CV vedlagt eksamensbevis og eventuelt yderligere materiale fremsendes til fonden@veteranhjem.dk

Fonden Danske Veteranhjem opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge.


Om virksomheden

 
Danmark har siden 1991 udsendt over 43.000 personer fra Forsvaret, der har virket og stadig virker i dansk tjeneste i udlandet – især på Balkan, i Irak og  Afghanistan. Efter hjemkomst lider nogle af veteranerne af fysiske, psykiske eller sociale udfordringer, der hæmmer en normal livsførelse.

Fonden Danske Veteranhjem mener det har stor betydning, at alle veteraner og deres pårørende ved at næsten ligegyldigt, hvor de bor i Danmark, så er de relativt tæt på et fysisk sted, et hjem, hvor døren principielt er åben 24/7/365, og hvor de kan komme, overnatte, hvis nødvendigt, møde andre ligesindede, tale med en af de mange frivillige, få et ordentligt måltid mad i ny og næ og et kærligt skub fremad i sin udvikling samt støtte til at komme videre i sit liv.

For at kunne yde støtte og hjælp til veteranerne og deres pårørende har Fonden Danske Veteranhjem indtil videre etableret fem veteranhjem i Danmark (Aalborg, Aarhus, Fredericia, Odense og København), som drives af Fonden Danske Veteranhjem i regi af lokalafdelinger, der på basis af frivillighed, værdighed og kammeratskab står for veteranhjemmenes daglige aktiviteter. Hvert enkelt veteranhjem har endvidere en ansat daglig leder, som har det socialfaglige ansvar på hjemmene.

Veteranhjemmene varetager i dag en social opgave, som få havde forudset ved stiftelsen af Fonden Danske Veteranhjem i 2010. På den baggrund er Fonden Danske Veteranhjems organisation løbende blevet tilpasset. Således har Fonden Danske Veteranhjem ultimo 2016 professionaliseret driften af fonden med oprettelsen af et sekretariat. Forsvarsministeriet finansierer en stor del af den daglige drift, og Fonden Danske Veteranhjem står som centralt styringsorgan for veteranhjemmene og som modtager af etablerings-, anlægs- og driftstilskud.  Veteranhjemmene er ikke behandlingshjem, men veteranhjemmene samarbejder og koordinerer med især Veterancentret, de respektive regionale og kommunale behandlingstilbud samt private aktører.

Veteranhjemmene er et fristed for alle veteraner – både de mange, der kommer styrket hjem og gerne vil mødes med ligesindede og genopfriske minder og oplevelser, men også for de mange af veteranerne, der desværre kommer hjem og får behov for hjælp, støtte og anerkendelse. Hvis man som veteran ønsker hjælp og støtte fra et veteranhjem, vil veteranhjemmets daglige leder understøtte dette. Ligeledes er der inden for hjemmets begrænsede ressourcer også mulighed for at overnatte i en kortere periode.

Se meget mere på www.veteranhjem.dk