Værkfører

Hydraulikerfaring • Serviceminded • Koordinering

Er du klar på en udfordring som værkfører for et motiveret team af kompetente hydraulikmontører, hvor du er første kontaktpunkt for en alsidig kundegruppe?

Søg stillingen her
  • Sted

    Odense / Danmark

  • Virksomhed

    AVN Hydraulik

  • Referencenr.

    DK-04653

  • Publiceringsdato

    24-01-2018

www.bb-hydraulik.dk

Stillingen

Reparation og service af hydrauliske systemer med kunden i fokus
I tæt samarbejde med afdelingslederen, teamet af montører og et stærkt teknisk bagland i AVN Hydraulik sørger du for at imødekomme kundernes ønsker og behov og får montørernes hverdag til at glide lettere. Overblik over opgaver og ressourcer samt et udpræget servicegen er nødvendige egenskaber for at komme i mål i rollen som værkfører. Desuden er du klar til at tage del i værkstedsarbejdet i de mest travle perioder.

Du bidrager til, at BB Hydraulik Service udnytter sit potentiale i markedet, og du agerer således som teknisk sparrings- og løsningsorienteret samarbejdspartner for både de kunder, der skal have serviceret eller repareret deres hydrauliske systemer, og de montører, der støder ind i problemer i kundeopgaver.
Sammen med dine fagligt dygtige kolleger sikrer du, at de relevante aktører – nuværende såvel som fremtidige kunder – ser dig og BB Hydraulik Service som den primære samarbejdspartner og leverandør af tekniske løsninger inden for service, reparation og ombygning af hydrauliksystemer.

Praktiker med hydraulisk baggrund
Du har en relevant teknisk uddannelse/bagrund som maskin-/landbrugsmekaniker, hydraulikmontør, industritekniker fra en vedligeholdelsesafdeling eller en anden relevant uddannelse. Du har erfaring med hydraulik, og du kan sætte dig ind i kundernes hydrauliske systemer. Du taler og skriver dansk og har naturligt flair for IT.

Du er selvstændig og dygtig til at drive og prioritere dine indsatser, og du er kendt for at arbejde systematisk, struktureret, serviceminded og løsningsorienteret. Du er fleksibel, engageret og tager ejerskab på opgaverne – fra første forespørgsel til implementering hos kunden. Hertil et positivt sind og et behageligt gemyt, så du passer ind i kulturen i BB Hydraulik Service samt hos kollegerne hos AVN Hydraulik.

Måske Danmarks mest kompetente hydraulikteam
Du tilbydes en varieret hverdag i en spændende og udfordrende stilling i en velrenommeret virksomhed i udvikling og vækst. BB Hydraulik Service arbejder professionelt, kundeorienteret og kvalitetsbevidst, og qua forbindelsen til AVN Hydraulik som uafhængig leverandør beskæftiger BB Hydraulik Service sig alene med kvalitetsprodukter. Du får et stort og selvstændigt ansvar samt frihed til at planlægge din egen hverdag, og du bliver del af et stærkt fagligt team, hvor beslutningsvejene er korte, tonen uformel, og alle støtter op om hinanden.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV.
Referencenummer: DK-04653.
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Mercuri Urval, konsulent Thorsten Andersen, +45 2271 2770.


Om virksomheden

Om BB Hydraulik Service – en del af AVN Hydraulik
BB Hydraulik Service har eksisteret siden 1997 og blev i 2015 overtaget af AVN Hydraulik, som er en betydende leverandør af hydraulik og smørestationer til industrien, marinen og offshore. BB Hydraulik Service har sit udgangspunkt i Odense, og hovedvægten af kunderne ligger på eller i nærheden af Fyn.

Da BB Hydraulik Service er en del af AVN Hydraulik, som er en uafhængig leverandør af hydrauliske løsninger, har BB Hydraulik Service altid mulighed for at vælge det rette produkt til den enkelte løsning ud fra kundeønsker og -specifikationer. BB Hydraulik Service er 10 personer og råder over syv veludstyrede servicevogne. Værkstedet i Odense er på 800 m2, hvoraf 600 m2 er en nybygget hal med en alsidig maskinpark, testudstyr samt en fem tons traverskran.

Via AVN Hydraulik er BB Hydraulik Service en del af AVN Gruppen, som består af moderselskabet samt fem datterselskaber med knapt 125 medarbejdere. Hovedkontoret ligger i Brøndby, og der er afdelinger i Odense, Esbjerg, Kolding, Aalborg og Silkeborg.