Visionær rektor

Visionær rektor til Århus Akademi

Århus Akademi

Søg
  • Sted

    Aarhus / Danmark

  • Virksomhed

    Århus Akademi

  • Referencenr.

    DK-03837

  • Publiceringsdato

    11-08-2017

www.aarhusakademi.dk

Stillingen

Kan du motiveres af at lede Århus Akademis fastlagte vision og strategi og bidrage til fortsat udvikling af skolens uddannelsestilbud, så er her din næste ledelsesmæssige udfordring.

Århus Akademi spiller en central rolle i uddannelsesbilledet, og har siden grundlæggelsen i 1933 været vejen til drømmestudiet for en stor mangfoldighed af unge og voksne.

Forskelligheden i elevgruppen opleves som en stor styrke og er et af fundamenterne for skolens samlede værdigrundlag, som udleves både på lærerværelset, i administrationen og blandt eleverne. Værdigrundlaget rummer fire centrale værdier på skolen:

  • Vi har forventninger til hinanden
  • Vi kæmper for hinanden
  • Vi søger og giver feedback
  • Vi tør lave fejl.

Århus Akademi søger en kompetent og ambitiøs rektor, der med afsæt i et stærkt og empatisk lederskab kan sikre implementering af skolens vision og strategi samt gymnasiereformens mange elementer, og kan sætte retningen for udvikling af skolens samlede uddannelsestilbud.

Det forventes, at rektor:

  • motiveres af ledelsesopgaven og brænder for det almengymnasiale område og for at arbejde med dannelse og uddannelse i forhold til Akademiets målgruppe og sociale profil,
  • vil sætte sig i spidsen for udvikling af skolen som en moderne uddannelses¬institution med store pædagogiske og faglige kompetencer,
  • tager ledelse alvorligt og kan samle organisationen og coache de ansatte i en fælles retning,
  • vil være garant for, at der på skolen udøves god og tydelig dialogisk ledelse,
  • vil gå forrest i forhold til udbygning af Akademiets netværk og position som en visionær og synlig uddannelses¬institution,
  • vil sikre implementering af skolens strategiarbejde og den vedtagne vision,
  • kan sikre en stabil økonomi og sikker drift.

Læs mere om skolen på www.aarhusakademi.dk og i job- og kravprofilen her, hvor du finder uddybende oplysninger om stillingen og den ønskede profil. Her finder du også kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre nærmere om jobbet. Se også bilag 1 her, bilag 2 her.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-03837). Ansøgningsfristen udløber den 11. september 2017, kl. 10.00.

Om virksomheden