Carsten Gløvermose Nielsen

Consultant

Konsulent Carsten Gløvermose Nielsen har været en del Mercuri Urvals offentlige team i Aarhus siden foråret 2022. Carsten arbejder med – og brænder for - at understøtte og udvikle effektiv og god ledelse i den offentlige og halvoffentlige sektor og samarbejder primært med uddannelsesinstitutioner, forsyningsselskaber, havne, stat, kommuner, regioner, foreninger og interesseorganisationer. Carsten arbejder primært med rekruttering, men også med organisationsudvikling, arbejdsmiljø, lederrådgivning og coaching.    

Carsten Gløvermose Nielsen har en bred ledelseserfaring fra den private og offentlige sektor. I 00’erne arbejdede Carsten først og fremmest med frivillige i eventorganisationer – primært som direktør i fodboldeventet Football Festival® Denmark. Carsten har herudover 12 års ledelseserfaring fra den offentlige sektor, hvor han senest var vicerektor i gymnasiesektoren.

Carsten er uddannet cand.mag. i historie og tysk fra Aarhus Universitet, som er suppleret med en række enkeltfag på HD(O) på Aarhus Business School. I 2019 færdiggjorde Carsten en master i gymnasieledelse på Syddansk Universitet.

Carsten taler og skriver tysk og engelsk på højt niveau og forstår svensk og norsk.