Intern sælger

MT Spray A/S - Herlev / Denmark


Teknisk kundeservice og salgssupport

Teknisk kundeservice og salgssupport

Teknisk kundeservice og salgssupport

Som intern sælger vil du i samspil med dine fem kolleger sørge for at skabe et godt arbejdsmiljø med teknisk support og rådgivning af kunderne. Du kommer således til at beskæftige dig med alt, der giver MT Sprays kunder værdi, og som internt gør, at sælgerne kan få endnu mere tid ude hos kunderne. MT Spray er en lille virksomhed, og du bidrager derfor på lige fod med dine kolleger til at kontoret fungerer i det daglige – formelt som uformelt. 

Arbejdsopgaverne vil typisk bestå af følgende:

  • Rådgivning og ordrebehandling af kunder – telefonisk og skriftligt fra A-Z
  • Skabe øget salg i dialog med kunder (udarbejdelse af tilbud, bestilling og fremsendelse af materialer mv.)
  • Koordinering på tværs af organisationen – understøttelse af de eksterne sælgere
  • Indhentning af relevant information fra leverandør (Spraying Systems)
  • Praktisk arbejde med test og afprøvning af produkterne i det lokale værksted enten med kunderne eller på baggrund af forespørgsler.

Din baggrund

Du kommer med teknisk indsigt og forståelse og forstår den fine balance mellem salg og service. Du har en relevant teknisk uddannelse inden for el, mekanik, automatik mv., der har givet forståelse for at læse diagrammer/væskeskemaer, procesforståelse, teori om ledning af strøm, indsigt i styresystemer mv. Optimalt har du viden om dyser/dyseteknologi eller andre beslægtede produkter, der bruges i proces- og fremstillingsindustrien, f.eks. ventiler, pumper, automationskabinetter, flowmålere etc. En særlig flair for el, mekanik og automatik kan dog også være tilstrækkeligt. 

Du har forventeligt været beskæftiget inden for procesindustrien og har gerne erfaring som indkøber eller sælger af tekniske produkter til brug for set-up i en procesproduktion. Den rette kandidat kan dog også være nyuddannet. Du er udpræget serviceorienteret – såvel i tilgang til arbejdet og som person. Du er således kendetegnet som struktureret, kvalitetsorienteret og hurtigt arbejdende. Med godt humør og smil på læben evner du at få noget fra hånden og også at finde løsninger for ”det mere bøvlede”. Du har nemt ved at arbejde med IT-systemer og behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Du tilbydes

  •  Ansættelse i en lille velfungerende organisation med en veletableret kultur og en sund økonomisk platform. 
  •  Du kommer til at arbejde med en stor og unik portefølje af kvalitetsprodukter fra en af verdens førende dyseproducenter, og du bliver en del af Danmarks største ”dyse-knowhow”. 
  •  Du tilbydes en lønpakke, der matcher dit forventede bidrag til teamet. 
  •  Selvom der altid forventes høj grad af fleksibilitet, kan du regne med ganske faste arbejdstider og meget begrænset hjemmearbejde.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV. 

Referencenummer: DK-08366.

Om virksomheden

MT Spray A/S er en handelsvirksomhed, der sælger kvalitetsdyser og kvalitetsdyseteknologi til industrien i Danmark. MT Spray har eksisteret på det danske marked i mere end 50 år (siden 1987 under navnet MT Spray A/S) og har i dag en markedsledende position indenfor salg og rådgivning af dyser.