Mercuri Urvals KarriereCoachUddannelse
Bliv coach inden for professionel job-, uddannelses- og karriererådgivning
I den globaliserede verden er der mangfoldige uddannelses- og job-muligheder – og antallet af tilbud og valg stiger dag for dag. Det handler derfor ikke så meget om at træffe ét ultimativt og altafgørende karriere-valg tidligt i sin uddannelse eller i sin første ansættelse. Det handler derimod om målrettet at navigere og manøvrere blandt de mange tilbud, åbninger og tilfældigheder undervejs – altså en løbende styring af uddannelses- og arbejdsliv med afsæt i bevidste karrierevalg. Fra start til slut er KarriereCoachen en vigtig sparringspartner, der medvirker til at skabe overblik, motivation og ejerskab i fokuspersonens beslutninger.
KarriereCoachUddannelsen er unik, idet den kombinerer værktøjs-baseret coaching med ekspertviden inden for karriereområdet i det private og offentlige erhvervsliv. Vi tager på uddannelsen udgangspunkt i en praktisk tilgang – vi tror på, at coaching læres bedst via praktisk træning og konstruktiv feedback i kombination med teorien. Du bliver undervist og superviseret af vores professionelle coaches, der er specialister i at koble menneskers personlige og faglige kompetencer med bevidste job-, uddannelses- og karrierevalg. Du får egen, personlig mentorordning gennem hele uddannelsen samt kompetent, individuel sparring og adgang til den nyeste viden på karriereområdet.
Se datoer for næste uddannelseshold her
Download vores brochure om uddannelsen her