Medarbejdersamtaler
Virksomheder, der fokuserer på dialog og samarbejde, opnår generelt bedre resultater. Et velfungerende dialogværktøj er medarbejdersamtalen, der fremmer kommunikationen mellem lederen og medarbejderen.
I en tid, hvor mange virksomheder og organisationer har set nytten af at arbejde ud fra virksomhedsværdier, er det blevet endnu mere nødvendigt at professionalisere dialogen med medarbejderne via udviklingssamtalen eller medarbejdersamtalen.
Mange undersøgelser har dokumenteret, at de virksomheder, der bygger på dialog og samarbejde og har en værdibaseret ledelsesstil, der er karakteriseret ved motivation, udvikling og respekt, genererer langt bedre resultater end de mere traditionelt ledede organisationer.
Fokus på lederens evne til at kommunikere
En konsekvens af denne udvikling er, at der sættes skærpet fokus på lederens evne til at kommunikere, og på en lederprofil, der ud over relevant faglighed er karakteriseret ved en følelsesmæssig intelligens.
Mercuri Urval har assisteret en lang række virksomheder og ledere i en sådan udviklingsproces og bidraget til, at den enkelte leder har opnået en dyb indsigt i egen evne til at kommunikere samt en indsigt i sin egen personlighed. Vi vejleder også omkring, hvad lederen konkret kan bruge medarbejdersamtalerne til i sin virksomhed.
Virkelighedsbaseret træning
Mercuri Urval skræddersyr disse seminarer ud fra hver enkelt virksomheds situation, men de metoder, der er gennemgående, er en prioritering af meget lidt teori og en masse virkelighedsbaseret træning. Derudover indgår en række relevante kommunikationstest og personlighedstest samt professionel feedback.
Tilbagemeldingerne fra vores seminarer er positive, og deltagerne har forladt os med en klar viden om, hvilke færdigheder der skal udvikles videre, og hvilke områder man mestrer.