Ledelse i front - lederuddannelse på diplomniveau
Der er solidt belæg for, at god ledelse gør en stor forskel. Der er også belæg for, at de offentlige ledere oplever, at lederjobbet er spændende og udfordrende, men at det samtidig er blevet sværere og mere krævende ... Derfor skal Ledelse i front.
Ledelsesudvikling og lederuddannelse er sat på dagsordenen gennem kvalitetsreformen og 3-parts-aftalen. Topledelsen i mange kommuner og andre offentlige virksomheder overvejer, hvordan denne udfordring og mulighed skal tages op.
Vi har udviklet et lederuddannelsesforløb, der fokuserer på at uddanne de enkelte ledere bedre – at kvalificere de offentlige ledere til det stadig mere udfordrende lederjob i krydsfeltet mellem borgere, brugere, medarbejdere, ledere, politikere og andre interessenter – kort sagt: Ledelse i front.
Uddannelsens mere unikke og bredere sigte er at udvikle ledelse i de enkelte deltageres organisationer ved at fokusere på de rammer og vilkår, de offentlige ledere har for at udøve ledelse. Den nye diplomlederuddannelse skal kvalificere lederne til at bruge det ledelsesrum, de har, og uddannelsen skal parallelt hermed sætte lederne i stand til at udfordre og udvide deres ledelsesrum.
Diplomlederuddannelsen udbydes af University College Sjælland og VIA University College i samarbejde med Mercuri Urval A/S og Roskilde Universitetscenter.
For uddannelsesforløb i ØSTDANMARK kontakt:
Henning Meldgård
Telefon: 39 45 65 00
E-mail: henning.meldgardnielsen@mercuriurval.com
Hent
brochure om Ledelse i front på University College Sjælland her eller læs mere om uddannelsen på UC Sjællands hjemmeside her.
For uddannelsesforløb i VESTDANMARK kontakt:
Jan Kjeldsmark
Telefon: 40 73 49 50
E-mail: jan.kjeldsmark@mercuriurval.com
Hent
brochure om Ledelse i front på VIA University College her eller læs mere om uddannelsen på VIAs hjemmeside her.