Vi styrkes af din succes
Gennem mere end 40 år har vores målestok for succes været uforandret, nemlig i hvor høj grad, vi bidrager til jeres succes.
Fra starten i Sverige i 1967 har Mercuri Urval udviklet sig til en førende, international konsulentvirksomhed med godt 700 medarbejdere i 25 lande på 5 kontinenter. Denne udvikling er udelukkende sket ved organisk vækst - altså uden opkøb og fusioner.
I 1967 var vi pionerer i forståelsen af den uvurderlige værdi, der ligger i at have de rigtige mennesker ansat - ikke blot set fra en ren faglig vinkel, men også som personer. Siden da har vi udviklet distinkte og meget effektive metoder, så vores kunder kan optimere de menneskelige ressourcer i deres virksomhed. Dette arbejde støttes af ”best-in-class” viden og værktøjer, der er blevet udviklet og forfinet gennem mange års praktisk erfaring.