Job og karriere

Rekruttering og udvælgelse med Mercuri Urval

Vi tager din karriere seriøst

Som kandidat i et rekrutteringsforløb hos Mercuri Urval er du ikke kun på vej mod et nyt job. Du får måske også et nyt perspektiv på din karriere.

Vi afdækker kundens behov
Vores arbejde begynder altid med at afdække og forstå vores kundes situation. Vi skaber os et billede af kundens forretning, strategi og deres kompetencebehov. Uden denne forståelse kan vi ikke i detaljer drøfte deres behov og forventninger med dig.


Det er en omfattende proces, der er tilrettelagt for at sikre et perfekt match, og det giver os muligheden for at give dig en grundig introduktion til din måske kommende arbejdsgiver.

Mercuri Urval tiltrækker talenter
Vi benytter mange forskellige metoder til at komme i kontakt med kandidater - bl.a. annoncering i trykte og elektroniske medier, søgning i databaser, annoncering på tv mv.

Når vi har fastslået, at din erfaring og baggrund er relevante for jobbet, tager vi en åben og ligefrem drøftelse med dig. I interviewforløbet kan du forvente en professionel dialog om matchet mellem dine kvalifikationer og jobbet.
Forvent den højeste grad af  professionalisme, engagement og respekt.

Vi lærer dig at kende
Hvis dine kvalifikationer og tidligere erfaringer er relevante i forhold  til vores kundes behov, kigger vi ud over dit cv. Vi er også interesserede i din personlighed, motivation, dine værdier og ambitioner.


Alle vores kandidater bliver grundigt vurderet, og vi stræber efter at skabe en åben dialog med dig om stillingen og dine kvalifikationer. Vi laver ikke en generel bedømmelse af dig, men vurderer dig i forhold den specifikke stilling.

Få mere information om vores interview- og testforløb

 

Det handler om din karriere
Uanset udfaldet af rekrutteringsprocessen vil du få noget ud af dit møde med Mercuri Urval. Vi bekymrer os nemlig ikke kun om at finde den rette kandidat til jobbet, men også om at finde det rette job til dig.